Jeg synes ikke, du skal udarbejde en strategi, bare for at have den.

Du skal udarbejde en strategi, fordi du vil bruge strategien som et værktøj til at udvikle, styrke og sætte mål og retning på din virksomhed.

Der er nemlig mange ting, som bliver lettere, når du har en strategi.

• Du ved, når du skal sige ja eller nej til et samarbejde
• Om du skal udvikle det ene eller andet produkt
• Hvis du skal optimere på et område, eller lade det være, som det er

Bare for at nævne nogle eksempler.

 

Strategien er din chef

 

Som soloboss, er du din egen chef.

Der kommer ikke nogen og hjælper dig tilbage på sporet, hvis du er kommet ud ad en tangent.

Der er ingen, som måler dine indsatser og roser dig for det, du opnår.

Du har ingen at læne dig op ad, når der skal tages beslutninger.

Men det gør heller ingenting, for når du har lagt en strategi, så fungerer den som din chef.

Det er strategien og dine indsatsområder i strategien, der afgør, hvad du skal, hvad du ikke skal, om du skal osv.

For hvis det, du skal tage en beslutning om, ikke støtter op om strategien, så er svaret nej tak.

Støtter det op om strategien, og bidrager til, at du når i mål med strategiens indsatsområder, så er det et ja tak.

Så let er det faktisk.

 

3 yderligere fordele ved at have en strategi for din virksomhed

 

Ikke nok med ovenstående, så er der også 3 andre fordele ved at udarbejde en strategi.

Se bare her:

1. Du når mere med en strategi

Med en strategi når du mere i din virksomhed, for du har ingen svinkeærinder, detours, hovsa-løsninger eller tager tilfældige beslutninger.
Du får altså mere tid med en strategi, fordi du går den lige vej mod målet.

 

2. Du får ro i maven med en strategi

Det er trygt at drive din virksomhed med en strategi.
Du ved nemlig altid, hvad du skal – og hvorfor.
Strategien giver et dejligt overblik, som gør, at du kan have helt ro i maven.

 

3. Du har større mulighed for at få succes med en strategi

Al fornuft og forskning peger på, at planer virker.

Det gør de, fordi de let og elegant viser dig, hvad du skal.

Med en strategi er du mere målbevidst og opmærksom, og det er vejen til at drive en succesfuld virksomhed – uden tilfældigheder.

Så var det ikke noget med en fin opskrift på, hvordan du i 7 enkle, men konkrete trin, bygger din strategi?

Du får arbejdsark og vejledning, og så slipper du for at blafre rundt i din virksomhed uden mål og med – med dertil hørende frustration og utilstrækkelighedsfølelse.

Sæt dig ved styret, og beslut dig for, hvad du gerne vil i 2023 – og så gå efter det med en veltilrettelagt plan!