Business Boost

Kompetenceudvikling for dig, hvis virksomheds CVR-nummer er max. 7 år gammelt. Du kan søge kr. 5200,- ex. moms til et forløb af 8 timer.
Udbyder: IværksætterDanmark.

Business Boost programmet tilbyder, at iværksættere med CVR nummer på højst 7 år, kan søge rådgivning eller undervisning hos en ekstern konsulent.

Her har jeg samlet de vigtigste informationer om puljen, og hvordan jeg kan bidrage til din kompetenceudvikling.

 

Krav for at søge Business Boost

 

Der stilles 4 krav for at du kan søge denne pulje:

1. Dit CVR nummer må højest være 7 år gammelt

2. Du skal kunne dokumentere en omsætning

3. Du skal skrive en ansøgning og synliggøre dine kompetencebehov

4. Du skal kunne beskrive forudsætninger for din virksomhedsdrift

Du kan søge om støtte til

 

Business Boost puljen tilbyder, at du kan søge støtte på op til 5200 kr. ex. moms til undervisning eller rådgivning hos en ekstern konsulent.

Du kan finde konsulenter til opgaven i Business Boost-rådgiverportalen eller du kan indhente 2 tilbud fra en konsulent, som ikke findes på rådgiverportalen.

Dette skal du være særlig opmærksom på

▶ Du må ikke gå i gang med din kompetenceudvikling før din ansøgning er godkendt af Iværksætter Danmark, der administrerer Business Boost puljen.

▶ Du må ikke indgå aftale med en leverandør af undervisning/kurser/rådgivning før din ansøgning er godkendt af Iværksætter Danmark/Business Boost.

▶ Du skal selv i første omgang betale de op til 5200 kr. ex. moms til den eksterne konsulent. Når forløbet er afsluttet og du har indleveret den udbedte dokumentation til Iværksætter Danmark/Business Boost refunderes beløbet.

▶ Puljen dækker ikke moms, den betaler du selv – og får ikke retur.

▶ Kompetenceforløbet skal afsluttes indenfor 3 måneder.

Jeg tilbyder 3 pakker i Business Boost

Passion for Projekter byder ind med 3 typer kompetencepakker, du kan søge om støtte til hos Business Boost.

De tre pakker handler om målgruppeidentifikation samt Content Creation & Markedsføringsplanlægning – og en individuel tilpasset pakke.

Læs om pakkerne herunder.

1 – Find din perfekte målgruppe

Rådgivningspakken henvender sig til soloselvstændige, der mangler retning ift., hvilken målgruppe, de vil henvende sig til. En tydelig målgruppe er afgørende for succes som selvstændig – og metoden Emotionelle Kundetyper® bidrager til at udvælge en tydelig målgruppe/kundetype.

Der vil være undervisning i kundetyperne, og på baggrund af en grundig interviewrunde med virksomhedsejer + research på virksomhedens nuværende kommunikation og brandidentitet vejledes virksomhedsejer til valg af kundetype – og der tilbydes optimeringsmuligheder for virksomhedens hjemmeside og online kommunikation for at målrette markedsføringen til den valgte kundetype.

Metoden højner sandsynligheden for succes med markedsføringen og tiltrækning af flere tilfredse og loyale kunder

Pakkens indhold

Rådgivningspakken består af 3 møder (introduktion og rådgivning/optimeringsmuligheder/afsluttende møde). Møder finder sted online eller hos Passion for Projekter, hvor kompetenceudviklingen gennemføres gennem vejledning og rådgivning, som kursisten skal implementere.

Deraf en afsluttende time til spørgsmål/afsluttende rådgivning, når implementeringsprocessen er i gang/fuldført. Møder aftales individuelt med kursisten.

Om din rådgiver/underviser

Certificeret og eksamineret rådgiver i Emotionelle Kundetyper® v. Institut for Kundetyper. Licensindehaver som tekstforfatter til at skrive tekster efter metoden. Uddannet indenfor online kommunikation og markedsføring.

Pris & varighed

8 timer = 5200 kr. ex. moms.

”Rikkes rådgivning på Zoom var en øjenåbner, og jeg fik en masse med fra vores møde. Jeg fik en masse ideer og tips til, hvordan jeg kan finpudse både mine tekster og illustrationer, så jeg rammer min kundetype direkte.

Undervejs på vores møde, var det som om brikkerne faldt på plads. Det var et virkelig godt møde, og jeg noterede som en gal og har nu en lang liste, som jeg kan sætte flueben ved, hver gang jeg skriver en tekst eller opretter illustrationer.

Jeg kan klart anbefale at tage en kundetype-snak med Rikke, det letter den daglige tekstskrivning og giver et virkelig godt overblik, så tvivl og usikkerhed forsvinder, når jeg sidder ved tastaturet”.

Heidi Bille – IT-instruktør og VA hos Dolphinconsult.dk

“Rikke er lidt af en “lifesaver. Hun er en konstant, som man altid kan regne med. Jeg har samarbejdet med Rikke i min virksomhed i et par år nu, hvor hun har været VA og stået for teknikken.

Da behovet for at få stillet mere skarpt på min målgruppe kom, kontaktede jeg naturligvis Rikke og vi havde en længere session, hvor hun indgående og sikkert fik tunet ind på det arbejde, som jeg laver i min virksomhed og det (måske) komplekse behov, som min målgruppe har.

Med sikker hånd fik hun udarbejdet en kundetypeprofil, som jeg selv kan spejle mig i og, som spot-on, giver mig redskaber til at vækste og målrette min skrevne og visuelle kommunikation”.

Nina Schlüntz – indehaver, COPEDanmark.dk

2 – Få ideer til dit content og planlæg dig til synlighed

At skabe nok indhold/content og finde en kontinuerlig kadence i markedsføringen er af allerstørste betydning, hvis man som soloselvstændig ønsker at (for)blive top-of-mind for potentielle kunder – og fastholde eksisterende kunder.

Men mange soloselvstændige mangler content-ideer til deres markedsføring. Det har som konsekvens, at de undlader at fastholde deres synlighedsflow, fordi de ikke ved, hvad de skal fortælle om – til hvem, hvornår og hvorfor.

Med andre ord kan det hurtigt få en negativ effekt på bundlinjen. Men det kan læres at finde ideer til content og at planlægge sig til synlighed – det læres på forløbet her.

Pakkens indhold

Rådgivningspakken består af 4 møder (intromøde/workshop idehjul/workshop markedsføringsplanlægning/afsluttende møde). Møder finder sted online eller hos Passion for Projekter, hvor kompetenceudviklingen gennemføres gennem undervisning og rådgivning, som kursisten skal implementere. Deraf en afsluttende time til spørgsmål/afsluttende rådgivning, når implementeringsprocessen er i gang/fuldført. Møder aftales individuelt med kursisten.

Om din rådgiver/underviser

Uddannet indenfor online kommunikation og markedsføring. Hjælper dagligt soloselvstændige med planlægning og content-skabelse – inkl. sparring herom. Jeg har i flere år arbejdet med formidling, markedsføring, salg og synlighed og hjælper soloselvstændige, der ønsker at implementere et strategisk indsatsområde med fokus på online synlighed, kommunikation og planlægning, så de opnår større synlighed med relevant indhold.

Pris & varighed

8 timer = 5200 kr. ex. moms.

Det er virkelig en stor hjælp, at Rikke kan se min virksomhed med mine øjne, og samtidig formår at se den udefra med kundens øjne. Det gør, at jeg/vi (for jeg føler nærmest, at Rikke er en del af min virksomhed) får fanget blinde vinkler inden vi går i luften på SoMe, hjemmeside, nyhedsbreve… ja alt markedsføring. Jeg sætter også stor pris på Rikkes ærlighed og kreativitet/iderighed ift. mine emner til min markedsføring, som gør, at jeg ikke sidder fast og kæmper med indhold – og spilder min tid. Jeg kommer hurtigt videre med Rikkes input og vejledning, så jeg kan hjælpe flere med godt indhold, som min målgruppe kan lide. Og med mange ideer er det let at planlægge min markedsføring, så jeg får synlighed hele tiden – og mere tid til kunderne. 

Dorte Liiv Vilsgaard, terapeut, Liivsterapi.dk

Rikke Dunne er en meget kompetent, erfaren og professionel samarbejdspartner, der er utroligt engageret i den enkelte virksomhed og dens ejer. Hun har samtidig hjertet med og gør én tryg. Hun er skarp til en bred vifte af emner inden for markedsføring, og hun er utroligt god til at facilitere og strukturere idéer til indhold.

Hun er ærlig og effektiv, og hun er mester i at hjælpe én med at gøre ting konkrete og lave en plan, så man ved, hvad man skal, og hvad næste trin er.

Jeg kan derfor kun anbefale Rikke Dunne.

Hun hjælper med stor passion og dygtighed virksomhedsejere med at komme på ret kurs og i mål med konkrete, håndgribelige strategier for markedsføring og skabelse af indhold til markedsføring – så virksomhedsejere selv kan fortsætte og blive ved med at forbedre deres virksomhed, markedsføring og resultater markant.

Katrine Ridstrøm (cand.jur.), Indehaver af DødsboRådgivningen.dk

Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Rikke Dunne fra Passion for Projekter. Hendes ekspertise inden for markedsføringsplanlægning og content creation har været afgørende for succesen for min virksomhed, som billedkunstner.

Rikke har en unik evne til at forstå min målgruppe og skabe engagerende indhold, der taler direkte til dem. Hendes professionalisme, kreativitet og dedikation har været en værdifuld ressource for min virksomhed.

Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Rikke på flere projekter, og hver gang har hun leveret resultater af høj kvalitet, der har overgået mine forventninger. Hendes evne til at tænke strategisk og hendes passion for at skabe indhold, der skiller sig ud, gør hende til en uvurderlig partner for enhver virksomhed, der ønsker at styrke deres online tilstedeværelse og nå deres målgruppe effektivt.

Jeg kan varmt anbefale Rikke Dunne som en dygtig og pålidelig professionel, der vil være en værdifuld ressource for enhver virksomhed eller organisation, der søger ekspertise inden for markedsføring og content creation. De bedste anbefalinger.

Annemette Hoier Nielsen, Billedkunstner, HoierArt.dk

3 – Individuelt tilrettelagt kompetenceforløb

Det er muligt, at du kan designe dit eget kompetenceforløb. I så fald sender du mig den opgavebeskrivelse, som du har fået godkendt hos Iværksætter Danmark – og jeg giver dig et tilbud herpå, som indsendes via Iværksætter Danmark portalen. 

Pakkens indhold

Rådgivningspakken består af de emner, du ønsker undervisning/sidemandsoplæring i. Møder finder sted online eller hos Passion for Projekter, hvor kompetenceudviklingen gennemføres gennem undervisning og rådgivning, som kursisten skal implementere. Møder aftales individuelt med kursisten.

Om din rådgiver/underviser

Dygtig og engageret projektleder, tekstforfatter, formidler, planlægger og rådgiver. Uddannet cand.mag. i Historie & Kulturformidling og med en rækker efteruddannelsesforløb indenfor coaching, salgspsykologi, HR, kompetenceudvikling samt online kommunikation, markedsføring, fundraising og GDPR.

Pris & varighed

8 timer = 5200 kr. ex. moms.

Det skal du nu

Er du interesseret i at søge Business Boost puljen, så læs mere via knappen – og kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål.