Tekster har stor betydning for din markedsføring og din brand-identitet.

Tekster betyder noget – så de skal helst være af en vis kvalitet.

Men hvad kendetegner en dårlig tekst?

Det får du input til i dag, så du kan spotte en mindre god tekst, hvis den dukker op i din egen markedsføring.

 

Alt er relativt

 

Det er klart, at vi som individuelle mennesker har forskellige holdninger til, hvad der er godt eller skidt.

Det gælder for så vidt også tekster.

To forskellige mennesker kan læse den samme tekst. Den ene er begejstret – den anden absolut ikke.

Når det er sagt, så er der alligevel nogle kendetegn ved de dårlige tekster, som jeg gerne vil videregive til dig.

 

Tekster er foranderlige

 

Hvis du vil bruge denne oversigt som en slags tjekliste til din egen markedsføring, kan du gøre det.

Du skal dog vide, at skulle nogle af dine tekster have de kendetegn du får herunder, så er det ikke verdens undergang. Tekster er jo ikke statiske og slået i sten. De kan redigeres og tilpasses.

Der er heller ingen grund til at slå dig selv i hovedet eller græmmes over en tekst, hvis den udviser “dårlig-tekst-syndrom”.

Du kan jo ikke skrive ud fra viden, du måske ikke har haft. Så se på det som en viden, du kan inddrage fremover og dermed undgå syndromet.

Det kan jo også være, at dine tekster slet ikke matcher noget af det, der falder i “dårlig tekst” – og så skal du anerkende dig selv for det.

Og ellers er tekster altså foranderlige, de kan justeres. Så ingen ko på isen.

 

Kendetegn for dårlig tekst

 

En tekst vil blive opfattet som mindre god, når:

❌ Den er kedelig – altså uaktuel for læseren
❌ Den er uden sjæl – man kan ikke mærke afsenderen eller en virkelig passion for emnet
❌ Den ikke giver de nødvendige resultater
❌ Den skaber utryghed eller forvirring
❌ Den giver læseren en dårlig mavefornemmelse
❌ Den er egocentrisk / afsenderorienteret
❌ Den ikke overbringer budskabet
❌ Den ødelægger brandet
❌ Den ikke er opbygget hensigtsmæssigt
❌ Den ikke er læsevenlig
❌ Den direkte skræmmer folk væk

Nogle tekster vil have flere af ovenstående kendetegn, andre kun nogle enkle.

 

Sådan spotter du en dårlig tekst

 

Hvis nogle af dine tekster, som du anvender i din markedsføring, matcher de røde ❌-kendetegn, så kan du spotte det ved bl.a.:

Dine tekster ikke konverterer – altså at de ikke skaber resultater eller ikke nok resultater. Det kan være en landingpage som ikke giver tilmeldinger til kurser/freebies/webinars osv.

Hvis du synes, du svarer på spørgsmål eller indvendinger ift. dine ydelser, som er beskrevet på f.eks. din hjemmeside, men du alligevel får de samme spørgsmål igen og igen og igen… ja, så tyder det på, at teksten ikke er tydelig nok. Den skaber i stedet utryghed og forvirring.

Det samme gælder tekster som blogindlæg, der måske får mange kommentarer, men de fleste er af opklarende karakter så som:

– “Er det korrekt forstået at…”

– “Er det du mener…”

– “Kan du beskrive det tydeligere”…

Her er dit budskab simpelthen mudret og ikke forståeligt nok for læserne.

Du kan også tjekke din statistik på din hjemmeside, hvis du har sådan noget installeret. Er der mange korte besøg på hjemmesiden – altså hvor brugeren kommer ind på hjemmesiden og lukker den ned hurtigt igen – kan det tyde på, at teksterne ikke er fængende og relevante nok.

Det kan også være, du skriver mere om dig selv og mindre om dem, du hjælper.

Nogle gange handler det om noget så simpelt, som at teksten mangler læsevenlighed og struktur – så den simpelthen bliver for svær at læse og din målgruppe giver op.

Apropos målgruppe – så er mindre gode tekster direkte ødelæggende for dit brand og din virksomhed. Tekster kan skræmme folk væk eller give dem afsmag eller afsky.

Det hele handler om formuleringer og vendinger og den tone, du skriver i – og dem, du skriver til. Det kan du opdage, hvis der f.eks. er utrolig mange, der afmelder dit nyhedsbrev eller nogle skriver tilbage og virker fortørnede over nogle af dine vendinger.

 

Har du brug for et tjek af dine tekster og få ro i maven?

 

Ja, du ser nok, hvor vigtige teksterne er.

Og hvor afgørende det er, at du undgår at få en markedsføring præget af “dårlig-tekst-syndrom”. Det gælder uanset, hvor dine tekster offentliggøres.

Heldigvis er der flere måder, du kan undgå disse fælder: 

1 – Du kan få et tekst-tjek, hvor jeg på baggrund af en dialog med dig, vurderer dine tekster og giver forslag til justeringer.

2 – Du kan få skrevet helt nye tekster, hvis dem du har er uaktuelle, uvedkommende eller bare ikke virker godt nok mere.

I så fald bestiller du et klippekort – og gerne forinden en afklarende samtale, hvis du er i tvivl om dine teksters tilstand.

3 – Du kan bestille en kundetyperådgivning – og på baggrund af den, målrette og præcisere hele din kommunikation til en bestemt kundetype.

Jeg er certificeret specialist i kundetyper og har licens til at skrive tekster efter metoden, så du kan være tryg ved at overlade den del til mig. Kender du slet ikke til kundetyper, kan du med fordel læse den lille lommebog om Emotionelle Kundetyper, som er skrevet af Institut for Kundetyper. Den kan du få fat i via dette AFFILIATELINK.

God læselyst.