Når du skal markedsføre dig og din virksomhed, hvordan føles det så?

Føles det legende let og “juhuu”?

Føles det tungt og op ad bakke?

Hvis du oplever det sidste, så læs videre, for så vil jeg gerne give dig et andet perspektiv på markedsføring.

 

Markedsføring behøver ikke at føles tungt

 

Når din markedsføring føles træls, tung, op ad bakke og måske endda skrækfremkaldende, kan det handler om, at du tror, din markedsføring handler om dig.

Det gør den ikke.

Markedsføring handler sjældent om dig – men rigtig meget om din kunde.

Markedsføring skal altid være modtager-orienteret – rettet mod dem, der er eller bliver dine kunder.

Men sådan ser du det måske ikke?

Du tænker, at det handler om dig – om, hvordan du ser ud, lyder, det du kan, og hvad andre tænker om dig.

Og så sker der det, at markedsføring bliver tungt.

 

Vend dit perspektiv og sæt kunden i centrum

 

Prøv at mærke efter: Hvordan føles det, når du næsten ikke er en brik i spillet i din markedsføring?

Når det hele handler om nogle andre end dig selv?

Mærker du skuldrene sænke sig og vejrtrækningen normaliseres?

Det gør det i hvert fald for nogle af mine kunder, når denne indsigt lander: Det handler ikke om mig.

Din markedsføring skal altid være med kundens perspektiv for øje – ikke med dig selv i centrum – og så bliver det altså meget nemmere at markedsføre dig.

 

Markedsføring handler om at løse problemer

 

Når du markedsfører dig, skal du løse problemer.

Du skal vise dine følgere og kunder, hvordan du med gode råd, anvisninger, rådgivning, vurderinger, videndeling og tips kan løse et (eller flere) problemer.

Det vil de gerne vide.

Den information glæder de sig til.

Så tænk mere i, hvordan du kan løse deres problemer og gøre deres liv lettere – end på, hvordan det føles for dig at markedsføre dig.

Jeg vil nemlig komme med et ret kvalificeret gæt på, at du er i business for at gøre en forskel. Du vil gerne hjælpe.

Og det kan du i din markedsføring.

 

Er du klar til en markedsføringsplan, der har fokus på din målgruppe og deres udfordringer

 

Nu har du måske et lidt andet perspektiv på markedsføring, end inden du læste dette indlæg.

Måske tænker du, at det faktisk er en meget god ide, at du løser nogle problemer for dem, der følger dig.

For du har jo alle redskaberne og viden til at gøre netop det.

Så skal vi ikke få lagt en lækker markedsføringsplan med guf-indhold, der afhjælper det, dine læsere og følgere plages af?

JO TAK, lad os lige få lagt sådan en plan 

Det vil jeg glæde mig til at hjælpe dig med – for så har du det problem mindre.