Indenfor content marketing findes der en betegnelse, der hedder “Content Gap”.
Content Gap er et hul i din markedsføring.
Et gap er en bro mellem to dele, som endnu ikke er blevet bygget.
Det skal du bruge din markedsføring til.
Har du et hul i din markedsføring
Hvis du har huller i din markedsføring, kan det komme til udtryk ved
- at du får de samme spørgsmål om og om igen
- at du får mange henvendelser om ting, som dine kunder skal have uddybet
- at du mister kunder, fordi de ikke når ind i din butik, fordi der er noget, de ikke har fået at vide
- at de melder sig ud af din gruppe / melder sig fra dit nyhedsbrev
- at du bruger meget tid på kundeservice, som du kunne skrive dig ud af og spare både din og kundens tid
- at du ofte bliver bedt om at vise, hvordan din ydelse / dit produkt skal anvendes
- at du får utilfredse kunder, som ikke forstår at bruge det, du sælger
- at du har kunder, som ikke opnår optimalt udbytte af det, de køber hos dig, fordi de ikke helt ved, hvordan de skal gøre
Alle disse ting tyder på et hul i din markedsføring: At der er en viden, som din kunde har brug for, men ikke kan finde.
Måske fordi du slet ikke har tænkt, det var nødvendigt at give til kunden – eller fordi du blot ikke har fået beskrevet det i din markedsføring.
Luk hullet
Som ansvarlig for din markedsføring – og kundens succes med dit produkt – er det vigtigt, at du får lukket hullet.
Du skal bygge broen mellem den viden du giver nu – og den viden, der er årsagen til hullet.
Måske skal det ske via en brugervejledning, opfølgende samtaler, visuelle instruktioner, et blogindlæg osv.
Indholdshuller kan også være mangel på indhold
Huller i din markedsføring behøver ikke altid at handle om, hvad din kunde mangler.
Det kan også handle om, hvad du mangler.
F.eks. noget mere indhold til din markedsføring, så du bliver mere synlig.
Det går f.eks. ikke, hvis
- du aldrig rigtig får sendt det der nyhedsbrev eller
- skrevet et blogindlæg eller
- slået noget op på dine sociale medier eller
- at du kun markedsfører dig sporadisk
fordi du ikke ved, hvad du skal fortælle om.
Hvis det er den slags huller, du har i din markedsføring, så er det let at fikse.
Du kan deltage i “Effektiv markedsføring“, hvor vi i 2 timer sammen finder indhold, du kan anvende til at blive synlig online – så du i hvert fald ikke får huller i din markedsføring igen.
Workshoppen er kun for dig og mig. Så vi har et helt fortroligt rum, hvor vi kan sparre på dine ideer, og jeg hjælper dig med at finde indholdsideer og sat det hele i system.
Det vil jeg glæde mig til.