Tjener du tilfredsstillende?

Jeg ved godt, det er et lidt personligt spørgsmål, og jeg forventer ikke, du svarer mig direkte (men du må gerne).

Men jeg vil dog gerne, at du svarer dig selv.

Lad mig dog først forklare, hvilken betydning, jeg lægger i “tilfredsstillende”.

 

Hvad er en tilfredsstillende indtjening

 

Egentlig ved du kun selv, hvad det vil sige at tjene tilfredsstillende.

For det, du har brug for og de udgifter du har, er anderledes end mine – og måske kan en af os nøjes med mindre end den anden?

Det handler faktisk mest om at mærke efter og undersøge, om du tjener nok til at leve tilfredsstillende.

Alle vil sikkert gerne tjene mange penge, men din indtjening afhænger af mange ting som målgrupper, produkt/ydelser, konkurrence og kompetencer.

For mig er en tilfredsstillende indtjening, at jeg kan betale mine regninger, få sund mad på bordet uden at vende hver en krone, at jeg har råd til at få repareret briller, vaskemaskine osv., hvis de bliver defekt, at jeg har benzin på bilen, har mulighed for at spare op til pension, har råd til gaver og andre små hyggeting.

For mig er en tilfredsstillende indtjening, at økonomi ikke er en bekymring.

At jeg ikke føler, jeg mangler noget. 

Jeg er yderst heldig og taknemmelig over, at min virksomhed er et sted, hvor jeg har opnået det.

Men hvad med dig?

Reflekter lige engang over, hvad (en realistisk) tilfredsstillende indtjening vil være for dig – og svar så på spørgsmålet:

Er din indtjening tilfredsstillende?

 

Er du ikke helt tilfreds?

 

Måske tænker du, at du er et fint sted. Der kommer penge ind, og du har balance i dit budget. Du har ikke de store bekymringer.

Måske er det lige omvendt: Der kommer ikke nok ind, og du skal jonglere med din økonomi på daglig basis for at få enderne til at hænge sammen.

Det er et utroligt stressende sted at være. Og du bekymrer dig konstant.

Er det tilfældet, så overvej, om du er der, hvor pengene er?

Bruger du din tid til det, du burde i din virksomhed?

Ellers spilder du værdifuld tid på ikke-indtjenings-opgaver?

 

Du skal være der, hvor pengene er

 

Jeg møder desværre solobosser, som ikke er særligt tilfredse med deres indtjening. De kæmper en kamp for at få mad på bordet og betale regningerne.

De har ikke trygheden ved en opsparing eller økonomisk buffer. Det er synd.

Til tider handler det om, at de ikke er der, hvor pengene er.

Med det mener jeg: De bruger tid på opgaver, der ikke giver dem indtjening – eller bruger for meget tid på opgaver, der ikke giver dem indtjening.

Det betyder, at de bruger tid på svær markedsføring, der kunne uddelegeres.

De bruger tid på bogholderi, der kunne uddelegeres.

De bruger tid på grafiske opgaver, der kunne uddelegeres.

De bruger tid på at udvikle eller vedligeholde produkter/ydelser, som ingen eller kun få køber.

De bruger tid på… Ja, du ved hvad jeg mener.

Hvad bruger du din tid på?

 

Det er kunderne, der giver dig mad på bordet

 

Som soloselvstændig er din fornemmeste opgave i prioriteret rækkefølge:

Gør din målgruppe opmærksom på, at du findes. (Markedsføring).

Uddan din målgruppe til at forstå, at de har brug for din hjælp (Markedsføring og freebies).

✅ Tilbyd dine følgere et samarbejde, så du kan hjælpe dem og tjene penge (Opfordring til handling).

✅ Levér en perfekt ydelse, som gør kunden glad, så hun kommer igen og anbefaler dig til andre (Levering og kundepleje).

✅ Gentag .

Det vil sige, du skal minimere den tid, du bruger på alt muligt andet end dine kunder. Det er dem, der giver dig mad på bordet gennem det, de køber hos dig.

Husk: Pengene er der, hvor kunderne er!

Der skal du også være!

 

Sæt fokus på din indtjening

 

Hvis du vælger et sparringsforløb hos mig, bruger vi en del af tiden på at arbejde med der, hvor pengene er.

Det bliver et spændende indblik, hvor du virkelig får fingrene i bolledejen, hvad angår

✔ Udvikling af produkter – kender du din kundetype, går det nemmere

✔ Prissætning af dine produkter/ydelser

✔ Hvad du kan tjene penge på

✔ Hvordan du sikrer dig, at du er der, hvor pengene er

✔ En strategi for din indtjening – udvikling af årshjul

Det er faktisk en særdeles vigtig øvelse, du skal gøre dig, for at få en velfungerende virksomhed: At sætte fokus på din indtjening.

Lyder det som noget for dig?

Så book sparring her – og har du brug for en snak inden, er en afklarende samtale løsningen.