Jeg skrev i en tidligere blog om, at du bør blogge for at opnå synlighed.
Det er blogs nemlig rigtig gode til – at give synlighed.
Så det er bestemt en indsats, jeg synes du skal overveje, hvis du ikke allerede blogger på livet løs.
Blogs er oversete
Jeg synes, blogs er et overset markedsføringstiltag.
Det er super ærgerligt, fordi der er megen god synlighed at hente her.
Selv læser jeg gerne blogs, og jeg synes faktisk ikke, jeg kan komme på et arbejdsområde i en virksomhed, du ikke kan blogge om.
Der findes masser af blogs. Du kan også skrive en (eller få skrevet for dig).
Og du kan også sagtens finde noget at skrive om på din (nye?) blog.
Boost din synlighed med blogs
Det der sker, når du lægger en plan for din blogging (har du brug for hjælp til det, så book sparring her), det er, at du får udgivet meget mere indhold end før du startede med at blogge.
Det betyder, at du bliver set oftere og oftere af den målgruppe, du gerne vil ud til – den du har en passion for at hjælpe.
Det betyder ganske enkelt, at du giver din synlighed et ordentligt boost – et rap i bagdelen, kan du også sige, der får din synlighed op.
For blogs kan du dele mange steder:
- Du kan linke til blogs fra dit nyhedsbrev
- Du kan dele blogs på Facebook
- Du kan dele link til din blog via dit bio-link på Instagram
- Du kan også dele blogindlæg i LinkedIn opslag (eller skrive artikler i LinkedIns eget system)
- Du kan slå blogs op i blog-grupper på Facebook
- Dele links til blogs fra Google My Business
➡️ Jo mere du deler, jo mere synlighed.
➡️ Jo mere du skriver, jo mere synlighed.
➡️ Jo mere du planlægger, jo mere kan du skrive og få endnu mere synlighed.
Det vil sige boost, boost, boost af din synlighed – det lyder da ret godt ikke?
Gå i gang med det samme!