Hvad siger du til det: Dine læsere vil gerne høre fra dig HVER evig eneste UGE via dit nyhedsbrev!

Men gør de så det?

Sender du et nyhedsbrev hver uge?

 

Det er ikke noget jeg finder på

 

Campaign Monitor, som er en af de helt store spillere på scenen for nyhedsbrev-systemer, laver nogle interessante undersøgelser om email-marketing – det at markedsføre dig med nyhedsbreve.

De har fundet ud af, at læserne rigtig gerne vil høre fra de mennesker, hvis nyhedsbreve, de skriver sig op til.

Ja, faktisk vil de altså gerne høre fra dig mindst 1 gang om ugen.

Se selv:

(Kilde: https://www.campaignmonitor.com)

 

Nyhedsbreve forpligter

 

Email marketing er en rigtig god måde at markedsføre dig på. Du skriver til et publikum, der er motiverede og som gerne vil høre fra dig.

De har jo selv skrevet sig på listen til at vide mere om din verden og dine talenter.

Derfor forpligter nyhedsbreve. Det er også det, der gør dem helt fantastiske.

Her står du med en liste af mennesker, som nærmest tripper efter at du deler din viden og giver inspiration.

Så det skal du gøre.

Du skal sende nyhedsbreve.

Du skal give tip, gode råd, vejledning, rådgivning osv. Kort sagt smagsprøver på det, du brænder for og kan hjælpe med.

Sender du ingen nyhedsbreve, ender du med en liste af skuffede læsere, der lige så stiller drysser af igen, fordi de ikke fik det, de kom efter.

Sender du nyhedsbreve, får du en liste af glade læsere

 

Sådan kommer du i gang med nyhedsbreve

 

Jeg elskeeer nyhedsbreve – at skrive dem, at læse dem, at suge viden til mig.

Jeg synes nyhedsbreve er helt fantastiske til at skabe kendskab og demonstrere sin passion.

Det er præcis det, du også kan med dit nyhedsbrev.

Men du skal i gang… det må ikke blive ved tanken.

Så for at komme i gang med nyhedsbreve, skal du huske disse ting: 

 

1. Systemet 

Du skal finde et system, som du kan benytte til at sende dine nyhedsbreve. Jeg bruger EasyMe, men der findes virkelig mange muligheder. Så sørg for at researche, så du finder det rette system for dig.

 

2. Målgruppen 

Du skal være sikker på, hvem du skriver til. Ellers bliver succesen med email marketing lidt lunken. Vær derfor klar på, hvem din målgruppe er, hvad de drømmer om, hvad de ønsker sig, og hvordan du kan hjælpe dem med netop de udfordringer, som de står med.

 

3. Få læsere på din liste 

For at arbejde med email marketing, kræver det, at du får nogle abonnenter på din nyhedsbrevliste. Det går bedst, hvis du tilbyder dem en lille gave, når de skriver sig på dit nyhedsbrev. Det kalder man en freebie. Det kan være en ebog, en lydfil, en video – mulighederne er mange.

 

4. Emnerne 

Hvert nyhedsbrev skal handle om noget. Du skal derfor brainstorme og finde på emner til dine nyhedsbreve. Jo flere emner du har, jo lettere er det at skrive. Så frem med notesbogen og blyanten og skriv alt det ned, du kan skrive om i dit nyhedsbrev.

 

5. Planlægningen 

Når du har ovenstående på plads, skal du finde en rytme i udsendelsen af dine nyhedsbreve. For at du kan det, skal du planlægge. Du skal planlægge, hvad der skal sendes ud hvornår, du skal planlægge at skrive nyhedsbrev-teksten og så skal du planlægge at sætte det klar til udsendelse.

På den måde kommer du godt i gang med nyhedsbreve