Som soloselvstændig er du helt klar over, at du skal markedsføre dig og din virksomhed.

 

Så derfor

 

  • har du en virksomhedsside på Facebook
  • har du en Intragramkonto
  • har du en LinkedIn profil
  • har du selvfølgelig en hjemmeside
  • har du naturligvis et nyhedsbrev
  • har du måske en Youtubekanal
  • har du måske også en Pinterest
  • har du … (indsæt selv en social platform)

 

Og hold da op, hvor bruger du meget tid på at finde ud af, hvad søren du skal slå op på dine sociale medier og din hjemmeside. Du bryder måske dit hoved med, hvad du skal skrive nyhedsbreve om.

Men du gør det – for “det siger de kloge at man skal”. (og det skal du også 😉 )

Når du så har bakset rundt med dit indhold til din hjemmeside OG dine sociale platforme OG dit nyhedsbrev – så tilsætter du måske lige

  • et webinar
  • en Facebook-live udsendelse
  • en udsendelse på IG TV
  • en annonce på Facebook
  • osv.

 

Ved du om det virker?

 

Hatten af for din ihærdighed. Det skal du bestemt have ros for. For konkurrencen er stor. Det er derfor vigtigt, at være synlig online.

Spørgsmålet er bare:

 

  • Ved du, om alle dine strabadser står mål med resultatet? 
  • Ved du faktisk, om din online synlighed virker?
  • Ved du egentlig, om din onlinemarkedsføring har nogen effekt?
  • Har du nogen anelse om, hvorvidt din online indsats batter?

 

For dælan da! Lortet virker vel – siger du nu, og tænker at jeg er bims i låget, at stille sådan nogle spørgsmål.

Hvad bilder jeg mig ind, at sætte spørgsmålstegn ved dit hårde arbejde og dine opslag her, der og allevegne på det store internet.

Gå hjem, Rikke – og stik piben ind (tænker du og ryster overbærende på hovedet og ruller lidt med øjnene).

Det er helt ok. 🙂

 

(Læs videre, hvis du alligevel synes, at det måske kunne være interessant at se, hvad jeg egentlig mener, når jeg stiller de spørgsmål, jeg gør…)

 

Du skal vide, om din online indsats batter

 

Grunden til at jeg så ublu spørger dig, om din indsats har en effekt er fordi, jeg

  • for ofte møder soloselvstændige, der frustreret river sig i håret og siger: For hulan! Jeg gad nu godt vide, om det der online-hejs virker.
  • for ofte møder soloselvstændige, der har givet op på online markedsføring, fordi de ikke har et overblik over, hvad der virker – og hvad der ikke gør.
  • for ofte møder soloselvstændige, der trækker på skuldrene og lader pengene fosse ud af markedsføringskontoen uden at have en anelse om, hvilke markedsføringskanaler, der har den største effekt.
  • for ofte møder soloselvstændige, der poster opslag, sender nyhedsbreve og blogger uden at have en klar fornemmelse af, om nogen overhovedet læser med.

Det dutter ikke!

 

Det her skal du vide

 

Hvis du er tilstede online, og bruger tid, penge, tankevirksomhed og indsats på at markedsføre dig med alle de digitale muligheder nettet præsenterer, så skal du helst vide, om det batter noget.

 

  • Du skal vide, hvor mange der besøger din hjemmeside
  • Hvor de kommer fra (fx. via sociale medier)
  • Hvor længe de bliver på siden
  • Hvad de foretager sig
  • Om de kommer en eller flere gange på din hjemmeside

 

For når du ved det, så kan du finde ud af om din online indsats har en virkning.

Når du ved det, kan du også lettere se, om der er noget som skal justeres.

 

Sådan kan du tracke din online indsats

 

Hvis du benytter Google Analytics (som er et gratis analyseværktøj) kan du se alle disse ting.

Og når du så tager et kig på din statistik, så er det altså en mega god ide at du tracker udviklingen. Altså holder øje med, hvordan din online indsats folder sig ud.

Du skal med andre ord, have styr på de data som din hjemmeside giver dig – og som du kan se via Google Analytics.

Derfor har jeg udarbejdet et skema, som du frit må overtage. 

Det er et skema, hvor du kan indtaste alle dine data og på den måde få et overblik over hvordan din online tilstedeværelse egentlig går.

Skemaet giver dig syn for sagen. Data viser dig jo, hvad der virker godt, og hvad der kan optimeres.

 

Hent din skabelon her

 

Hvis du er klar til at få et overblik over din online indsats, så hop herover og hent din skabelon.

Den koster ikke en krone, men du skal lige skrive dit navn og din email i felterne, så jeg kan vide, hvor jeg skal sende skabelonen hen.