Synes du det er aaaalt for tidskrævende at slå indhold op på dine sociale medier?

Synes du markedsføring er en tidsrøver?

Vil du gerne have online synlighed, men med så lille en arbejdsindsats som muligt?

Så læs med her, for nu kan du for alvor spare tid på din online markedsføring. 

 

Spar tid, få online synlighed og bliv en ørn til planlægning – alt i en

 

Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok.

Du kan nemlig spare masser af tid samtidig med at du opretholder din online synlighed og bliver god til planlægning af din markedsføring – når du benytter et af de online værktøjer til at styre opslag af indhold på dine sociale medier.

 

Der er mange fordele ved at planlægge din markedsføring

 

Jeg er personligt stor fortaler for, at du udarbejder en markedsføringsplan i din virksomhed.

På den måde

 

⭐ Ved du altid, hvad du skal offentliggøre på dine markedsføringskanaler – eksempelvis sociale medier

⭐ Ved du altid, hvornår du skal offentliggøre dit indhold

⭐ Ved du altid, hvorfor du offentliggør dit markedsføringsmateriale

⭐ Og lige om lidt ved du også, hvordan du kan “slippe” nemt om ved det tidskrævende arbejde at opretholde din online synlighed.

 

Med andre ord er din markedsføringsplan din ven i nøden, når tiden ikke er det, du har mest af, men din markedsføringsindsats skal prioriteres.

I samspil med din markedsføringsplan og et planlægningsværktøj, er du nemlig godt på vej til at skabe et synlighedsflow, der vil gavne din virksomhed.

Her får en listen over

 

Værktøjer til at planlægge dit indhold på sociale medier

 

Der er rigtig mange gode ting, du kan slå op på sociale medier, som er medvirkende til at højne din online synlighed. Det kan f. eks. være

 

⭐ Blogindlæg

⭐ Podcast-afsnit

⭐ Links til din hjemmeside

⭐ Videoer

⭐ Tekster på sociale medier

 

Men det kan være tidskrævende og mentalt krævende hele tiden at finde på og finde tid til, hvad der skal slås op på dine sociale kanaler.

Derfor er tricket, at du planlægger i “bunker”. Det vil sige, du slår indhold op til fx 1 eller 2 uger af gangen – indstillet sådan at det bliver offentliggjort på bestemt datoer, men hvor du kun bruger måske 30-60 minutter på selve opslags-opgaven.

Og det er her de forskellige værktøjer kommer ind i billedet. For heldigvis er der opfundet en hel håndfund af forskellige programmer, der kan varetaget dit indhold og holde styr på, hvornår hvad skal offentliggøres og hvor.

 

⭐ Facebook Kreatørstudie

 

FB’s kreatørstudie er det planlægningsværktøj, jeg selv benytter, når jeg lægger mit markedsføringsindhold klar til udgivelse.

Værktøjet giver mulighed for at planlægge indhold på flere Facebook og Instagram-konti og profiler fra samme sted og du har let oversigt over dit forskellige indhold via indholds-bibliotektet. Er gratis at benytte.

 

⭐ Later

 

Later rummer mange muligheder og kalder sig selv “verdens favorit marketingplatform til Instagram” men kan altså også håndtere andre kanaler.

Det er gratis at oprette en konto, og du kan forblive på det gratis “abonnement” så længe du kun har det, der kaldes “1 socialt set” som faktisk inkluderer en profil på hhv. LinkedIn, Twitter, Pinterest, Facebook, Instagram og Tiktok

 

⭐ Meet Edgar

 

Meet Edgar er markedsførings-værktøjets svar på bæredygtighed og genanvendelse. Her opretter du nemlig et bibliotek med indhold, som Edgar så poster på dine sociale medier i en fastlagt kadance, som du indstiller.

Her er det altså muligt at benytte samme indhold flere gange med forskellige intervaller ligesom du selvfølgelig også sagtens kan tilføje nyt indhold igen og igen.

Der er 7 dages gratis prøveperiode, og herefter kan du vælge mellem to pris-pakker afhængig af dit behov.

 

⭐Planoly

 

Planoly er Pinterest og Instagram partner, og derfor særlig oplagt, når det er disse to platforme du bevæger dig på, for at skabe online synlighed.

Med 4 pakkeløsninger at vælge mellem, er der noget for enhver smag, og hvis du ikke er allermest pjattet med teknik, så har Planoly et lille akademi fyldt med video-brugsanvisninger til deres produkt.

 

⭐ Crowdfire

 

Crowdfire giver mulighed for at indsamle, planlægge, publicere og analysere dit markedsføringsmateriale. Programmet har 4 pris-pakker, med ret stor variation i muligheder for de forskellige pakker. Her er både til dem med få profiler og dem med mange.

 

⭐ Buffer

 

Buffer fungerer til LinkedIn, Facebook, Twitter, Pinterest og Instagram. På den gratis version kan 1 person have op til 3 medieprofiler og sætte op til 10 poster i kø pr. socialt medie.

Har du større behov end det, er der 3 betalte planer at vælge mellem.

 

⭐ Hootsuite

 

Hootsuite tilbyder planlægning af indhold på tværs af SoMe kanaler. Der er 30 dages gratis prøvetid, men til gængæld også kun en betalt version efter prøvetiden.

Her får du så også ubegrænset planlægning, en kalender til dit indhold og op til 50 sociale medieprofiler at jonglere med.

 

 

Research grundigt før du vælger

 

Hvilket værktøj du vælger, afhænger af flere ting:

Hvor meget indhold du skal planlægge, og hvilket format dit indhold består af, hvor ofte du skal offentliggøre indhold, hvor mange sociale medier du skal dække og hvor stort/lille budget du har.

Du bør derfor foretage en grundig research før du kaster dig ud i et valg.

Læs på hjemmesiderne hvad de forskellige programmer kan, hvilke features de består af, hvad de koster osv.

Benyt dig gerne af de gratis prøveperioder, som kan give dig et godt indblik i, om det ene program passer til dig og dine markedsføringsbehov eller ej.

Vælg så det værktøj der er det bedste match – og nu er du klar til at spare tid, få online synlighed og blive en ørn til planlægning af din markedsføring – med få lette klik.

 

God fornøjelse!

 

P.s. Der tages forbehold for ændringer i indhold, funktion og prispakker. Gennemfør altid din egen research før du vælger planlægningsværktøj.