Har du overvejet en SoMe strategi for din virksomhed? Hvis ikke, så overvej det nu. Det giver nemlig god mening at arbejde strategisk med din virksomheds sociale medie-tilstedeværelse, for ellers kan du løbe ind i udfordringer.

Jeg gætter på, at du er aktiv med din virksomhed på en eller flere sociale medieplatforme?

Selv har jeg profiler på

Jeg vover også et vildt gæt: At du ikke nødvendigvis har gjort dig de store forkromede tanker om, hvorfor du har profiler på de sociale medier, hvor du har det.

(Har jeg ret?)

Og når du ikke har gjort det, kan det være årsagen til en af disse ting.

 

1. Du synes egentlig ikke helt, at du får så meget ud af dine opslag på sociale medier.

2. Du kæmper med at finde på indhold, du kan slå op på dine profiler.

3. Du kaster annoncekroner i grams, forstået sådan at du betaler, men får dårligt afkast i form af få tilmeldinger/likes m.v.

(Kan du nikke ja til en af de 3?)

 

Manglende succes på sociale medier kan have flere årsager

 

1. For det første kan manglende succes på de sociale medier skyldes, at du ikke har gjort dig klart, om din målgruppe egentlig er tilstede på den sociale plaform, hvor du har profiler.

2. For det andet kan manglende succes på de sociale medier handle om, at du ikke har identificeret hvilken målgruppe, du vil nå på den pågældende platform.

3. Det kan også skyldes, at du ikke har segmenteret din målgruppe i mindre undergrupper (primær/sekundær) og derfor ikke laver indhold til disse segmenter – og dermed ikke når din fulde målgruppe.

4. Hvis du ikke har det store held med sociale medier, er det måske også, fordi du ikke har sat dig for, hvad formålet er med at være på netop de platforme, du benytter.

5. Måske har du heller ikke besluttet dig for, hvad dine forskellige opslag skal afstedkomme, og kan derfor ikke måle, om du har nogen succes på de sociale medier.

6. En sjette grund til manglede succes på sociale medier kan være dit indhold, som enten ikke passer til din målgruppe eller den platform, hvor du slår det op.

 

Løsningen er en strategi for dine sociale medier

 

Den allerbedste måde, du kan imødegå alle disse årsager, er at udarbejde en strategi for din tilstedeværelse, anvendelse og formål med at være på sociale medier.

Det kaldes også en SoMe strategi, hvor SoMe er forkortelsen for SOciale MEdier.

Som med alt andet, er det svært at nå i mål med sociale medier, hvis du ikke ved præcist, hvad mål du skal opnå.

 

Derfor er det en god ide, at:

  • Du definerer overordnede mål med at være til stede på de sociale medier, du bruger.
  • Du definerer specifikke mål for de annoncer, kampagner og opslag, du offentliggør.
  • Du måler dine tal på dine sociale medieplatforme, så du kan se, hvordan de enkelte opslag klarer sig.


Brug også Google Analytics 

I forbindelse med en SoMe strategi, er det også en super god ide, at du benytter Googles gratis værktøj, Google Analytics. Med det program installeret, kan du måle, hvor dine besøgende på din hjemmeside kommer fra.

Du kan se, uge for uge, hvor meget “social trafik” du får på din hjemmeside. Social trafik er det antal besøgende, som klikker videre fra dine opslag på sociale medier og ind på din hjemmeside. Det er god viden at have i forbindelse med din SoMe strategi!

Det er let at installere Google Analytics. Du får et virkeligt godt indblik i, hvad der foregår på din hjemmeside. Desuden kan tallene være med til at styrke sin strategi for dine sociale medier, fordi du rent faktisk har tal, der viser, hvordan det går med dine indsatser på de sociale platforme.

 

Din SoMe strategi skal hænge samme med din virksomheds-strategi

 

Når du udarbejder din strategi for social medier, så husk, at den helst også skal hænge samme med din virksomheds-strategi.

SoMe strategien er nemlig et indsatsområde, som skal være med til at understøtte virksomhedens samlede strategi. Et indsatsområde, der skal hjælpe med at fremme det, der er virksomhedens overordnede mission og vision.

God fornøjelse med din SoMe Strategi. Sådan en bør du nemlig have, hvis du vil have større effekt af din indsats på sociale medier.

Brug for hjælp til SoMe? – Book en afklarende samtale

Workshop 28. juni 2021

Lær at skrive indhold til de sociale medier

Læs mere og tilmeld dig her