Jeg er ret sikker på, at du er ved at have en ide om, at SEO gør en forskel for din forretning – i hvert fald, hvis du har læst de sidste  blogindlægfra min hånd:

SEO – hvad er det 

SEO – derfor kan du ikke undvære det 

Oprindeligt synes jeg, at SEO er svært – det har taget mig en del tid at finde rundt i begreberne – og jeg har endda prioriteret tid på et SEO kursus for at forstå essensen af begrebet.

Det jeg har taget med mig fra min nye viden og research er, at

 

‍ SEO handler om synlighed 

‍ SEO handler om søgeord 

 

– og faktisk en del mere, men de to ting er mine key take aways.

 

SEO og synlighed

 

Som du ved, er jeg stor fortaler for, at du skal prioritere din online tilstedeværelse.

Jeg taler ofte varmt og længe om de online muligheder – og hvordan det, at være i gang med nyhedsbreve, sociale medier, webinars og live-udsendelser, alt samme er med til at give dig synlighed.

Synlighed styrker din virksomhed – og øger kendskabet til dig.

Dine kunder kan lære dig at kende, når du er synlig online – og når de kender og kan lide dig – er der stor sandsynlighed for, at de køber i din butik på et tidspunkt.

Så langt, så godt.

Det, jeg ikke så ofte taler om er, at

 

SEO kan øge din synlighed endnu mere.

SEO kan styrke kendskabet til dig endnu mere.

SEO kan bidrage til flere kunder og dermed endnu mere salg.

 

SEO og søgeord

 

Kort fortalt handler SEO om at optimere din side til at blive fundet frem af dem, der søger på noget, du kan hjælpe med.

For at kunne søge din side frem, har søgemaskinen (det er f.eks. Google, Yahoo eller Bing) brug for nogle ord, som den kan lede efter.

Det skal ikke være tilfældige ord, men ord/sætninger,

☝ der viser, hvad du beskæftiger dig med i din virksomhed

☝ der viser, hvad du kan løse for andre mennesker

☝ der viser, hvad dine potentielle kunder leder efter

☝ der angiver bestemte titler, geografiske områder, ydelser m.v.

 

Det med søgeord er en disciplin for sig selv.

Du skal dog huske, at søgeordene skal vælges med omhu.

Det er nemlig præcis de ord, du benytter som dine søgeord, som søgemaskinerne leder efter, når en person søger på en bestemt ydelse, løsning, dims eller område.

Søgeordene er dermed grundstenene i SEO – og dem, der er med til at give dig synlighed.

Hjælp til SEO-tekster – book en afklarende samtale