Engang fik jeg en meget indigneret mail fra en ny læser på mit nyhedsbrev, som blot havde være med en uge eller to på min liste.
Og så meldte hun fra igen….
Det havde hun et stort behov for at forklare mig årsagen til.
Den var (i særdeles forkortet udgave): At jeg tog mig den frihed at sælge ydelser i mit nyhedsbrev. Det kunne jeg ikke være bekendt. Det var utroværdigt.
Fy, Rikke! 🙄
Jeg takkede pænt for feedback’en og gav hende medhold i den gode beslutning om at melde fra mit nyhedsbrev, når det var sådan hun havde det – og har fortsat min praksis med at linke til ting, som koster penge.
For ved du hvad?
Jeg driver ikke en gavebod 🎁⛔
Jeg driver en virksomhed. En virksomheds formål er at tjene penge. Penge, som realiserer min drøm om at være soloboss, og som er forudsætningen for, at jeg har det godt og trives i mit arbejdsliv. Og som er forudsætningen for, at jeg kan gøre en forskel for andre – bl.a. dig. (Tak for du læser med hver uge! 💙)
Jeg driver ikke en gavebod. Jeg giver ikke det hele væk – selv om jeg gerne deler ud af min viden, uden at tage en krone for det. Jeg er i al ydmyghed ikke karrig med min timeregistrering. Jeg er ikke nærig med mine blogs og nyhedsbreve. Jeg tager ikke noget for spørgsmål på mail og telefon.
Men de ydelser, kurser og den praktiske hjælp som er at finde på hylderne i min butik – de har en pris. Ligesom de æbler og den mælk jeg køber i Netto. 🍎🥛
For den viden og de kompetencer, der ligger bag de ydelser og services, de er ikke kommet af sig selv. De er resultatet af uddannelse, erfaring og masser af nørderi.
Og sådan er det også for dig.
Det er grunden til, at du gerne må sælge på dit nyhedsbrev (uanset hvad andre siger).
Sælg røven ud af bukserne…
Nyhedsbreve er en af de mest anvendelige kanaler til at skabe relationer til dine læsere, og til at præsenter det, du har på hylderne i din butik.
Nyhedsbrev konverterer også mere salg end sociale medier.
Nyhedsbrev-læsernes købsbeslutning påvirkes af, hvad de læser I de nyhedsbreve, de modtager.
Kilde: https://snov.io/blog/
Så undskyld mig: Det er da tudetosset ikke at gøre brug af nyhedsbreve til at sælge, når det nu virker.
Så go for it – sælg røven ud af bukserne på dit nyhedsbrev! 💰
…men gør det på en pæn måde
Mon ikke vi godt kan blive enige om, at ingen af os bryder os om at få blinkene gule udsalgsskilte stoppet op i fjæset, når vi åbner en email.
Vi bryder os ikke om, at der står KØØØØØB!! 😳
Men kan vi ikke også godt blive enige om, at vi gerne vil informeres om, hvor vi kan få fingre i netop det produkt, der kan hjælpe os med en udfordring.
I think so 😄
Og derfor kan du faktisk ikke være bekendt ikke at give dine læsere mulighed for at booke en session, bestille en behandling, reservere en tid til sparring – eller hvad du nu tilbyder i din virksomhed.
(Bemærk, at jeg ikke en eneste gang har skrevet køb en session, køb en behandling, køb tid til sparring)
For salg er en service – en mulighed du tilbyder de læsere, som er klar til at få hjælp fra dig.
Og hvordan tror du jeg føler mig, hvis du fortæller mig om noget ganske fantastisk på dit nyhedsbrev, men ikke giver mig et link, hvor jeg kan få mere?
SNYDT. Det er, hvad jeg vil føle mig. Du snyder mig for at få din ydelse, som kan hjælpe mig. (Det kan du ikke være bekendt, fy! 😘)
Så sælg på dit nyhedsbrev, men gør det på en pæn måde via service, links og muligheder for at samarbejde med dig.