Med fare for at lyde som en hedengangen tv-trold fra talkshowets spæde start på TV2, så vil jeg spørge dig:
“Hvor skal vi hen, du?”
Det er nemlig et godt spørgsmål, særligt til dig, der driver egen virksomhed.
For hvor vil du hen i 2023 med dig selv og din virksomhed?
Hvad bringer 2023
Det har du nok ret svært ved at svare på – hvad 2023 bringer – hvis du ikke har sat dig nogle mål og skabt dig en plan.
Nogle solobosser er tilbageholdende med at sætte mål, for: “Hvad nu, hvis jeg ikke når dem?”
Ja, så når du dem ikke.
Men måske når du dem delvist?
Det finder du jo kun ud af, hvis du prøver.
Det er derfor, du skal have en strategi.
Sæt mål for 2023
En strategi er lidt som et budget – det er et kvalificeret bud på, hvad du gerne vil opnå i en given periode. Og hvordan.
Du kan sætte mål for få eller mange områder af din virksomhed.
Oplagt er det at have en strategi for
• Dine produkter og evt. ny produktudvikling
• Din indtjening
• Din markedsføring
• Dine samarbejder
• Din work-life balance
• Din… indsæt selv
Uden mål, ingen resultater
Hvis du ikke sætter mål, så er sandsynligheden høj for, at du slet ikke når noget som helst. Eller i hvert fald kun lidt.
Og at det du når, ikke har nogen sammenhæng eller fælles retning.
Det betyder, at resultaterne udebliver.
Det er mega ærgerligt – for med en dedikeret strategi, hvor du sætter mål for udvalgte områder i din virksomhed og evt. privatliv (for det hænger jo sammen, når du er soloboss) så har du gode forudsætninger for at nå i mål.
Det handler ikke om at slå dig selv i knolden, hvis du ikke når dine mål 100%.
Det handler om at se, hvor langt du er nået.
I virkeligheden handler det om, at nå noget i det hele taget.
Og det sker altså bedst med en strategisk plan.
Byg din strategi inden året er slut
I kurset “Strategi – at sætte og nå mål” giver jeg dig opskriften på, hvordan du i 7 trin kan bygge din egen strategi.
Du får arbejdsark og vejledning.
Det er arbejdsark og tilgange jeg selv benytter i min egen virksomhed.
Prøv det af på dig og din virksomhed.
Vil du helst arbejde på dine mål i virksomheden samme med en sparringspartner, så har du mulighed for at booke 1 times sparring eller et sparringsforløb på 5 timer her, så hjælper jeg dig videre med konkrete råd.