Hvilket nyhedsbrev-system skal du vælge?

 

Denne måned er temaet nyhedsbreve – det har du sikkert fanget for længst.

Og de sidste par gange, hvor jeg har været forbi i din mailboks, har jeg talt om

Så i dag, vil jeg snakke med dig om selve nyhedsbrev-systemet – for det er jo faktisk en forudsætning for, at du overhovedet kan sende nyhedsbreve ud.

 

Du skal ikke bruge dit mail-system til at sende nyhedsbreve

 

Hvis du lige nu tænker, at du da bare kan sende mails ud via din gmail eller din Outlook, så siger jeg stooooop!

Du kan godt, men det skal du ikke. Ihvert fald ikke, hvis du vil være prof og overholde persondataforordningens og markedsføringslovens regler (og det anbefaler jeg kraftigt, at du gør).

Der er nogle særlige grunde til, at dit almindelige email-program ikke egner sig til at sende nyhedsbreve med:

  • du kan ikke indsamle emails fra dine læsere automatisk via en sign-up boks på din hjemmeside
  • du kan ikke tilbyde, at de kan melde fra automatisk via et link i mailen (og det skal man kunne)
  • du kan ikke tilpasse en mail med top og bund (header og footer) som du kan i et nyhedsbrev-system
  • du kan risikere, at emailadresser bliver synlige for modtagere (og det må de ikke) hvis du manuelt indsætter emails i dit emailprogram
  • det kan være svært for læseren at vide helt præcis, hvad hun skriver sig på listen til at modtage, når du ikke har et sted hvor det står (og rent GDPR mæssigt skal læserne oplyses om dette  – inden de afgiver deres email til et nyhedsbrev).
  • du har sværere ved at segmentere eller tagge dine læsere alt efter, hvilke emner de vil høre noget om i dit nyhedsbrev
  • det er ikke helt prof at sende nyhedsbreve ud via et email-system

Nå, men du er nok med på, at email-systemet ikke er det bedste valg. Og faktisk kan du jo let få fat i et nyhedsbrev-system, der er helt gratis endda (det kommer vi til senere).

 

Når du vælger nyhedsbrev-system, er der 4 ting, du skal forholde dig til

 

1. Er det let at komme i gang?

Har du ingen erfaring med nyhedsbrev-systemer, så er mit bedste råd, at du finder et program, der er let at komme i gang med. Det vil sige, at du ikke skal uddannes i at bruge det først eller bruge oceaner af tid (som du ikke har) på Youtube blot for at finde ud af, hvordan du opretter en konto. Find et system, hvor du let kan oprettes som bruger og være i gang i løbet af 5 min.

 

2. Forstå sproget

Det er uhensigtsmæssigt, at have et email-system på et sprog, du har svært ved at forstå. De fleste udenlandske programmer er på engelsk, men hvis du ikke synes det er så let at finde rundt i – og har udfordringer med de engelske fagord – så overvej, om et dansk system ikke er det bedste for dig. Dit nyhedsbrev-system skal være til at bruge og forstå – ellers får du det muligvis ikke brugt.

 

3. Er det teknisk håndterbart

Ethvert nyhedsbrev-system indeholder en vis mængde teknik forstået på den måde, at for at systemet kan gøre det, som det skal: Sende nyhedsbreve, så er der nogle indbyggede funktioner og trin som du skal igennem, bl.a. oprette en skabelon til nyhedsbrevet, sætte tekst og billeder ind m.v.
Denne tekniske side kan være mere eller mindre intuitiv at anvende – afhængig af hvilket system du benytter. Sørg også for at finde ud af, om der er en support-funktion inden du lægger dig fast på et bestemt system til dine nyhedsbreve. Er du lidt utryg ved teknik og opsætning, så husk at undersøge, om der er video-vejledninger eller tekstvejledning, der kan hjælpe dig på vej.

 

4. Dækker de det behov du har for at sende nyhedsbreve

Når du skal vælge et system til at sende dine nyhedsbreve, så overvej, hvad du skal bruge det til. Både nu og på sigt. Kan du lave flere lister til dine forskellige freebies eller segmenter af din liste? Kan du oprette grupper, kan du tilføje og slette abonnenter og meget mere. Skriv ned, hvad du skal bruge dit nyhedsbrevsystem til, og tænk gerne fremad, og sørg så for at finde et system, der matcher dine behov.

 

Der findes systemer, hvor du kan komme i gang for 0 kr. og din email

 

Der er rigtig mange systemer, der kan anvendes til at sende nyhedsbreve. Her får du 4 styks, hvor du kan komme i gang for 0 kr og din email – til en begyndelse.

 

EasyMe – dansk system, som jeg selv bruger og er meget begejstret for, intuitivt let at anvende – 14 dages gratis prøvetid * – ubegrænset antal lister

MailerLite – udenlandsk system – let at benytte og gratis op til 1000 læsere – 14 dages gratis prøvetid – ubegrænset antal lister

Mailchimp – udenlands system – kræver lidt indsats at finde rundt i – det er gratis for 1 liste og op til 2000 læsere

Simplero – udenlandsk system, men dansk udviklet – ikke så simpelt som navnet antyder, men meget funktionsrigt – 14 dages gratis prøvetid – ubegrænset antal lister

(ovenstående er med forbehold for ændringer)

* Ønsker du en længere prøveperiode, har jeg via mit abonnement hos EasyMe mulighed for at tilbyde dig 30 dages gratis prøveperiode. Kontakt mig da for aftale på info@passionforprojekter.dk

God fornøjelse.

Hilsen Rikke

 

Husk du altid kan booke en afklarende samtale med mig vedr. nyhedsbreve – og husk også, at der er webinar den 30. marts om de 5 fejl, du bør undgå, når du sender nyhedsbreve