De sidste par uger har jeg været fortaler for, at det er nu, du skal ud af starthullerne, hvis du skal nå at pakke en julekalender eller en adventskalender til dine læsere og følgere – og samtidig vækste dit nyhedsbrev.
Jeg har også vist dig de 5 trin, der skal til, for at du let og uden det store besvær, kan planlægge og udgive din jule- og adventskalender.
Men måske er du stadig i tvivl, om du kan?
Har du tænkt disse spørgsmål ❓
🤔 Spm. 1: Kan jeg mon godt selv skabe en adventskalender eller julekalender?
Jeg er sikker på du kan, du skal blot følge de 5 trin i “Sådan pakker du en sprød og lækker julekalender/adventskalender i 5 lette trin“
Men hvis du er lidt i tvivl, så vil jeg anbefale dig at starte med en adventskalender.
Den består af 4 “låger”, og er dermed lidt nemmere og hurtigere at få kreeret.
Det tager kortere tid, og der er mindre teknik-halløj, når det kun er 4 dele, du skal skabe + et par opfølgende mails med et call to action.
🤔 Spm. 2: Jeg vil faktisk gerne lave en julekalender, men hvad skal den handle om?
I jule/adventskalender-kurset giver jeg dig gode råd til, hvordan du vælger det helt rigtige emne.
Det vigtigste er, at du vælger et emne, du kan lide at fortælle om, og at det er et emne, der giver værdi til dine følgere.
Husk, at din jule/adventskalender skal give noget – en løsning, en oplevelse, en øjenåbner.
🤔 Spm. 3: Jeg har så mange idéer, at jeg slet ikke kan overskue mit indhold – hvad gør jeg så?
I mit kursus om at pakke en jule/adventskalender får du en fin indholdsoversigt (faktisk får du 2 – en til adventskalender og en til julekalender).
Den gør det super nemt at sortere dit indhold, så du har indhold nok til 4 eller 24 afsnit.
Men…
Hvis du ikke kan overskue dit indhold, er det måske et tegn på, at du fylder for meget ind i din jule/adventskalender.
Keep it simple.
Du skal ikke give AL din viden væk i en kalender, og du skal ikke “over-informere” dine deltagere.
Du skal give dem en mundsmag på det, du arbejder med, og det, som er værdifuldt for dem at vide noget om – som en indledende øvelse.
Prop ikke folk med viden, de måske endnu ikke er klar til at få.
Sænk dit ambitions-niveau, det vil sikkert også hjælpe dig med at overskue dit indhold bedre.
Er du klar til at pakke din egen jule/adventkalender nu 🥳
Det er sjovt at skabe en jule- eller adventskalender – og du kan genbruge den igen næste år, så arbejdet er givet godt ud.
Er du klar til at pakke din egen?
Hvis ja, så sæt endelig i gang!
Det varer ikke så længe, før du skal i gang med at markedsføre din julekalender, så frem med de kreative tanker og skab en lækker og sprød jule- eller adventskalender, som dine følgere kan få værdi og fornøjelse ud af.
God arbejdslyst.