Hvis du går og overvejer, om en podcast er noget for dig i din virksomhed, men er forbeholden overfor at gå i gang, “fordi det jo bare er endnu mere arbejde med markedsføring”, så læs med i dag.

Jeg vil nemlig godt stille spørgsmål ved den præmis – om det er mere arbejde at have en podcast.

Det kunne nemlig godt vise sig, at du får meget mere indhold til din markedsføring end du tror, hvis du har en podcast.

Og bøvler du ikke altid med at finde på noget at slå op og tale om? 

 

Genbrug din markedsføring – før og efter

 

Hvis du nu går med ideen om at starte din podcast, så er det klart, at du skal have noget at tale om.

Så du skal finde indhold til i hvert fald en god portion afsnit på forhånd.

Her vil jeg råde dig til at gå på opdagelse i dine gemmer af markedsføringsideer og se på, hvad du allerede har udgivet.

Her ligger der garanteret masser af indhold, du kan bruge til at udarbejde de første mange podcast-afsnit.

Kig på:

  • Tidligere sendte nyhedsbreve
  • Tidligere udgivne blogindlæg
  • Gamle opslag på sociale medier
  • Videoer eller Facebook-lives du har afholdt
  • Webinar du tidligere har gennemført
  • Freebie-emner
  • Q&As du har gennemført – alle de spørgsmål, du har fået, kan være et afsnit hver i din nye podcast

Når du starter din podcast, kan du transkribere det, der bliver sagt og bruge i episodens noter. Eller du kan udgive det som et blogindlæg.

Husk at SEO-optimere dine episodenoter/blogindlæg, så de kan bruges til at give dig mere synlighed og dine potentielle kunder kan opdage dig.

Hold øje med, hvad dine lyttere giver af feedback. Måske ligger der nogle gode spørgsmål eller overvejelser, der kan inspirere til nye emner til din podcast.

På den måde behøver du faktisk ikke lave en helt masse nyt for at komme i gang med at høste fordelene ved at have en podcast. 

Vil du gerne have hjælp til at finde emner, strukturere dine podcast-emner eller finde på nye emner – og ikke mindst planlægge din podcast-struktur, så book en 2 timers 1:1 workshop om effektiv markedsføring med mig her 

Ønsker du en gennemgang af dit gamle content, så bestil et tjek her 

Det behøver det ikke være masser af ekstra arbejde og indsats at sætte en podcast i søen.

Og den kan vise sig at genere en hel masse nyt indhold til din markedsføring.

 

Sæt podcastens synlighed i system

 

Det er en selvfølge, at du skal gøre opmærksom på din podcast, så evt. kommende lyttere, kan opdage den.

Du kan derfor med fordel sætte synligheden af din podcast i system.

Blot det at “vinke med flaget” er indhold. Det vil sige, at du kan

  • Fortælle og vise at du arbejder på at skabe en podcast – f.eks. ved at vise fotos og skrive om planlægningsmøder – eller når du udarbejder din podcast-kalender, podcast-emner eller hygger dig med den tekniske opsætning.Vis det på dine markedsføringsplatforme, så du stille og roligt gør dine læsere og følgere opmærksomme på din podcast – og dermed får plantet en nysgerrighed – som vil bygge sig op over tid – og give dig lyttere til dit første podcast-afsnit.
  • Slå særligt meget på tromme for de første afsnit – så du hurtigere får lyttere. Husk, at selv om du ved udgivelsen af din podcast, har arbejdet med den i længere tid, så er det nyt for dine læsere/lyttere. De skal lige opdage din podcast, og mindes om, at den eksisterer.Så del den gode nyhed om din podcast på SoMe, nyhedsbrevet, hjemmesiden, bloggen – og alle andre steder, du markedsfører dig.
  • Promover hver enkelt afsnit inden det udgives. Når du udarbejder en podcast-kalender, ved du i god tid i forvejen, hvad dine afsnit skal omhandle. Det betyder, at du let kan lave indhold til din markedsføring om din podcast.Dermed kan du allerede, når du forbereder og/eller optager et afsnit, tage et foto/video heraf – og du har indhold til din markedsføring.

    Gør du det, så skaber du igen nysgerrighed, opmærksomhed og giver dine følgere forventningen glæde – de ved nu, hvad næste afsnit handler om, og kan se frem til at høre dig tale om det emne.

  • Promover hver enkelt afsnit, når det er udgivet. Du skal helst gøre opmærksom på, når der er udgivet et nyt afsnit. Lytterne er ikke nødvendigvis opmærksomme på selv at tjekke, om du har udgivet nye afsnit.Fortæl dem det, og link til afsnittet, så de let kan komme ind og lytte med.
  • Fortæl om hele din podcast på de platforme, hvor du markedsfører dig. Sørg for at have en side på din hjemmeside, der fortæller om din podcast, og link ofte til din podcast i opslag på sociale medier, nyhedsbrevet, blogindlæg m.v.
  • Få andre til at hjælpe med at give din podcast opmærksomhed. En god måde at nå længere ud med din podcast er at invitere en gæst med i optagelsen. Det behøver ikke være hver gang, men det kan det være. Men ellers, når det giver god mening for jer begge.Din gæst vil med stor sandsynlighed dele på sine markedsføringskanaler, at han/hun skal med i podcasten, er med i podcasten, har været med i podcasten. Det giver din podcast en del synlighed – og sikkert også nye lyttere.

Alt dette kan du planlægge og sætte i system – og i hvert fald tage med i betragtningerne, når/hvis, du vil starte en podcast.

Husk, at jeg den 30. november kl. 13 har Podcastkonsulent Peter Mathiasen med på webinar.

Peter er virkelig en ørn i det med podcasting. Med en baggrund som journalist og selvstændig med “Husk min stemme” og nu som selvstændig konsulent for podcastere, har han opbygget en massiv viden om det at “lave online radio”.