Elsker du at sælge?

Nej, vel… Det er det faktisk de færreste solobosser der gør, hvilket er lidt paradoksalt eftersom vi om nogen, er afhængige af, at at skabe salg i vores virksomheder.

Men hvad er det med salg, der er så stygt?

Det har jeg spurgt om på mine sociale medier, og når jeg har talt med mine kunder og mennesker i mit netværk – og her er nogle af svarene.

 

Det værste ved salg er …

 

  • at være anmasende
  • at bede om penge
  • at risikere at blive afvist
  • at være til ulejlighed
  • at gøre forsøget på salg, men ikke lykkes med det
  • at jeg er bange for at sælge
  • at jeg ikke kan svare på spørgsmål, kunden måtte have
  • Tilføj selv mere…

 

Ja, der er sørme mange grunde til, at salg ikke er rart.

Og du er måske enig i mange af ovenstående udsagn?

Men hvad nu, hvis salg slet ikke behøver være så ubehageligt og anmasende?

 

Få et nyt salgs-mindset

 

Som soloboss er du afhængig af, at kunne sælge dine ydelser og produkter.

Ingen salg – ingen virksomhed.

Og derfor er det mega øv, hvis du står der med alle dine talenter, et fedt virksomheds-koncept og potentialet til at hjælpe en masse mennesker med din passion… men ingen hører om det, fordi du er bange for at stå frem, være synlig og sælge. 

Er det tilfældet, er tiden inde til at omprogrammere dit mindset om salg.

Du skal nemlig ikke se salg som en byrde, noget der er ubehageligt, eller som du generer folk med.

Tværtimod.

Du skal se salg som en service. 

 

Servicer dine kunder – og skab et salg

 

Når du skaber god service, deler ud af din viden, giver værdi for din målgruppe og har kompetencerne på plads, så kan du også sælge.

Der er nemlig ingen, der gider blive solgt til af “Sælge-Helge” med hans gule tilbuds-skilte, spraglede flag og pågående attitude. 👎

Men vi vil gerne have tilbud om at få hjælp og assistance fra en, der er nede på jorden, viser sin kompetence og er hjælpsom. 👍

Så glem alt om prototypen på en klam sælger, og skab din egen version af en sober sælger.

Giv service og værdi – så kommer der også salg.

 

Lær at sælge uden at bruge ordet køb

 

Personligt har jeg ikke noget imod salg – men jeg har også gjort det i mange år.

Jeg har siddet i en erhvervsafdeling på en stor dansk uddannelses-institution, hvor jeg dels har solgt via kanvaskald og dels via besøg ude i virksomhederne.

Ja i min pure ungdom, var jeg endda en af de (irriterende) telefonsælgere, der ringede ved spisetid og tilbød dig et avis-abonnement – og det gik godt, for jeg løb da med teamets sælger-pris.

Derudover driver jeg en forretning, der er baseret på salg af min viden og min know-how.

Så lidt ved jeg om salg – og det vil jeg gerne give videre til dig, der er utryg ved at sælge.

For ærligt – det er slet ikke så slemt, hvis du gør det på “den gode måde”.

Det vil jeg gerne vise dig – og derfor har jeg strikket et forløb sammen over 4 gange, der lærer dig at sælge uden at bruge ordet “køb”. 

Du er hermed inviteret!