Har du svært ved at skrive nyhedsbreve?

 

Som jeg skrev forleden (og som du kan genlæse her), så er det en mægtig god ide, at du har et nyhedsbrev.

For det er altså et meget fornemt, direkte og letanvendeligt kommunikations-redskab, som kan gøre en positiv forskel i din forretning.

Men, men…

Nyhedsbreve er ikke altid bare let og huhej derudaf …

 

Det sværeste ved nyhedsbreve er…

 

Der er mange spørgsmål, der rejser sig, når du begynder at arbejde med dit nyhedsbrev.

Du kender måske disse overvejelser fra dig selv – som er de ting jeg oftest hører, når talen falder på nyhedsbreve:

 

  • jeg ved ikke hvad jeg skal skrive om
  • hvor tit skal jeg sende nyhedsbreve
  • er der i det hele taget nogen, der gider læse det jeg sender
  • jeg vil ikke genere mine læsere, så jeg skriver kun sjældent
  • jeg tør slet ikke sende noget som helst
  • jeg ved ikke hvilket system jeg skal bruge til nyhedsbreve
  • jeg aner ikke hvordan jeg skal sætte et nyhedsbrev op
  • hvordan får man en header og footer (top ob bund) ind i nyhedsbrevet?
  • kan jeg bruge billeder, emojis, links og film i mit nyhedsbrev

Du har måske flere andre emner, du synes er svære ift. at skrive nyhedsbreve – eller i første omgang finde ud af, om du skal have et nyhedsbrev i det hele taget.

 

Nyhedsbrev

 

Kom med på webinar om nyhedsbreve

 

‘Den 30. marts kl. 19 holder jeg et webinar om 5 fejl du bør undgå, når du sender nyhedsbreve. 

Det er for dig, der allerede har et nyhedsbrev, men som ikke helt får det optimale ud af det – måske fordi du bakser med nogle af de ovenstående udfordringer.

Det er også for dig, der skal i gang med at have et nyhedsbrev, og som gerne vil godt fra start. Du kan starte med at undgå i hvert fald 5 fejl og problematikker, når du skal arbejdet med nyhedsbreve.

Kom med – det vil glæde mig at se dig!