Hvis du læser denne blog i uge 42, ligger jeg og læser krimi på min sofa. Jeg holder nemlig efterårsferie.

Måske ligger du også på sofaen og puster ud efter en travl sommer og begyndende efterår?

Eller…

Måske arbejder du i din “ferie”?

Du knokler måske endda rumpetten ud af bukserne for at nå alt det, du skal i din virksomhed – og har ikke tænkt ordet “ferie” i umindelige tider?

 

Er det tid til en slapper?

 

  • Arbejder du lige nu, mens du egentlig hellere var fri for at arbejde her i efterårsfe….øhh …ugen 😉
  • Kigger du langt efter sofaen, bogstakken, listen med Netflix-film, der er voksende i længde?
  • Føler du trætheden og det manglende overblik snige sig ind på dig?

 

Så er tiden vist inde til, at du overvejer lidt hjælp i din virksomhed.

 

Solo betyder ikke altid alene

 

Husk på, at som soloselvstændig, er du faktisk ret solo, hvis du går ned med stress, sygdom eller manglende arbejdslyst.

Det er en myte, at du som selvstændig skal det hele selv. Du er nok soloboss, men du er ikke Palle alene i verden.

Det er ganske ok at bede om hjælp – og modsat hvad du måske tror, er det heller ikke så omkostningsfyldt.

Og der er hjælp at hente. Solo betyder ikke altid alene – men det betyder et ansvar.

 

Tag ansvar for dig og din forretning

 

Netop fordi du ER din virksomhed, så er det vanvittigt vigtigt, at du tager ansvar for dig.

Og at du tager ansvar for din forretning. Uden dig ingen forretning. Men du kan ikke arbejde non-stop.

Du skal være god ved dig selv, og der skal være mulighed for at puste ud og holde fri.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig

 

Jeg har faktisk en baggrund som stresscoach, og har i en årrække – inden jeg blev virtuel assistent – arbejdet som stressrådgiver i min egen virksomhed. Jeg kender godt bagsiden af medaljen, når arbejdet tager over.

Har du prøvet det selv, så ved du, hvad jeg taler om. Stress er ingen rar oplevelse.

Som soloboss, er det næsten endnu værre. For er du nede og bide i græsset, så er der ingen, der kører din biks videre imens.

Nope.

Så står virksomheden stille.

Din bankkonto står stille – ud over at udgifterne selvfølgelig blive trukket, men der kommer bare ingen indtægter.

Og har du så egentlig en forretning, når du efter 1-3-6 måneder er din stress kvit, og klar til at komme tilbage?

 

Skal vi ikke tage en snak?

 

Det kan godt være lidt svært helt at hitte ud af, hvad du kan uddelegere i din virksomhed.

For ikke at snakke om at give slip og lade en anden håndtere opgaverne.

Til gengæld giver det ro og overblik.

Og tid til, at du kan fokusere på din kerneopgave – og endda også holde lidt fri.

Ville det ikke være nice?

Skal vi ikke tage en snak om, hvordan du kan få mere ro, holde lidt fri og kunne trække vejret mere frit? 

Lad os få en snak om mulighederne for, at du kan få hjælp i din virksomhed. En afklarende samtale med mig på 30 minutter koster ingenting, ud over den mail du benytter til at booke din tid.

Samtalen er ganske uforpligtende – og jeg har lagt et par ekstra tider ind i kalenderen i den kommende uge, så du ikke går forgæves.

 

Book en afklarende samtale her

 

Jeg håber at høre fra dig – du fortjener at holde lidt fri.

Hilsen Rikke