“Guuud hvor kedeligt”. 😴
“Aaajjjj, det er for svært”. 🤯
“Uhhh – det kan jeg ikke overskue”. 😟
Udsagn om strategier, som ikke kan bruges til noget
De tre udsagn herover, kunne jeg godt selv have sagt engang – og i hvert fald har jeg hørt dem før.
De kan bare ikke bruges til noget.
- For måske synes du, at strategi er kedeligt – men derfor kan du jo godt skrive en og arbejde efter den.
(Jeg synes også bilag er kedeligt, men jeg gør det jo alligevel, så min revisor kan fikse resten 😉) - Og fair nok, hvis du tror det er svært at lægge en strategi – men har du prøvet?
(Det kunne jo vise sig, at det var ret let). - Og ja, hvis du ikke har en vejledning til at skrive din strategi, så kan det altså godt blive uoverskueligt.
(Men hvem siger, at du ikke kan få en vejledning?)
Stil ikke hindringer i vejen for dig selv
Hvis du gerne vil nå noget i din virksomhed, og det kan være alt fra mere fritid til flere kunder, så er du altså nødt til at lægge en plan for, hvordan det skal ske.
For intet sker af sig selv.
Derfor er det vigtigt, at du ikke stiller hindringer i vejen for dig selv – og tror at noget er kedeligt, svært eller uoverskueligt – før du har undersøgt, om det faktisk forholder sig sådan – og selv hvis det gør, om du så ikke alligevel kan kæmpe dig igennem.
Der er nemlig mange fordele ved en strategi, som du går glip af, hvis du ikke skriver en.
Alt det du går glip af, når du ikke har en strategi
En strategi gør ting nemmere, men det oplever du ikke, hvis du ikke har en.
Når du ikke har en strategi, går du glip af
- friheden til at vælge til og fra i din virksomhed
- muligheden for at tjene mere
- potentialet til at vækste din virksomhed
- et redskab, der hjælper dig til at nå dine mål
- en drejebog, der beskriver hvad du ønsker, og hvordan du når derhen
- glæden ved at vide, du er på rette spor
- konkrete tal og målsætninger, du kan arbejde frem imod
- muligheden for at justere ind, hvis du er kommet på afveje
- lettelsen ved at have en klar plan
- fornøjelsen ved at drive virksomhed på et solidt fundament
Lige nu er det bedste tidspunkt til strategiarbejdet
Tænker du, at der måske alligevel er noget i det der med at få skrevet en strategi, så begynd nu.
Der er ikke noget bedre tidspunkt.
Arbejder du med din strategi nu, kan du gå efteråret og vinteren i møde med ro, overblik og fornøjelse.
Hurra, vis mig hvordan jeg udarbejder min strategi
God arbejdslyst.