Jeg har fortalt dig i et af de tidligere artikler, at jeg selv går i overvejelser om at starte en podcast.

Det er et medie, som tiltaler mig af flere grunde:

  • Det er fleksibelt, så jeg vil kunne optage udsendelserne, når det passer ind i mit program.
  • Jeg kan optage på alle tider af døgnet, for det er jo faktisk bare en lydfil.
  • Det er et medie, jeg kan udgive, når jeg synes, og som det passer sig ind i min planlægning.
  • Jeg skal ikke være tilstede på bestemte tidspunkter, for at levere indholdet, da ingen skal se optagelsen – de skal lytte, når den er klar
  • Det er et format, som er relativt let at komme i gang med – og kan potentielt nå ud til mange i min målgruppe
  • Det er en mulighed for at dele endnu mere viden og tips, hvilket tiltaler mig.
  • Desuden er det en mulighed for at gøre opmærksom på, hvordan jeg kan hjælpe dig i din virksomhed.

 

Hvorfor skal du (måske) starte en podcast

 

Hvis du tænker podcasting godt kunne være noget for dig og din virksomhed, så vil jeg opfordre dig til at gøre nogle af de samme overvejelser, som jeg har gjort.

Der er mange spørgsmål, som kan trænge sig på i overvejelserne om skal/skal ikke podcaste.

Det vigtigste her er, at du gør dig nogle grundige overvejelser. For ellers risikerer du, at din podcast bliver en kort forestilling med kun få afsnit.

Så sæt dig et mål om, at du skal udgive x antal afsnit, før du evaluerer. Det er en langsigtet strategi med podcastning, så forvent ikke et mirakel over natten.

Men bruger du din podcast som et fast element i din markedsføring, kan det vise sig, at være en god investering i tiden, du benytter på dine udsendelser, da flere og flere lytter til podcasts.

 

9 gode grunde til, at du får en podcast i din virksomhed

 

Samlet set har jeg fundet 9 af de bedste grunde til, at du bør overveje podcasting.

Dem får du her:

  1. Du har en platform du selv ejer, og som du kan bruge til at dele det, du brænder for.
  2. Det er tidsuafhængigt at have en podcast. Du kan optage 2-3-4 afsnit pr.gang – og udgive i et fast interval. Men du behøver ikke være fysisk tilstede på et bestemt tidspunkt, for at levere podcasten.
  3. Du får en hel masse indhold til din markedsføring.
  4. Du får mulighed for at dele din viden og give værdi til dine lyttere i form af gode råd og tips.
  5. Du kan evt. øge dit salg, hvis du beslutter at nævne dine produkter og ydelser undervejs i podcasten – eller du kan skabe indtægter gennem at andre kan reklamere i din podcast.
  6. Du kan skabe know-like-trust med din podcast. Du kan bruge podcasten til at øge andres kendskab til dig og din virksomhed – og de kan finde ud af, om de kan lide dig og din virksomhed. Kan de det, lytter de videre og du kan etablere en relation og skabe tillid til lytterne ved at vise, at du er kompetent indenfor det emne, du taler om.
  7. Podcasten bliver en del af dit samlede brand og kan være en kilde til viden om dine målgruppe, hvis du giver dem mulighed for at interagere med dig via kommentarer under podcasten eller på SoMe.
  8. Med en podcast kan du oparbejde en ekspertstatus inden for dit felt
  9. Du gør det let for dine lyttere at få viden fra dig, fordi en podcast kan man altid have med og lytte til på farten.