Hvis du overvejer et online kursus – så får du her 8 overbevisende argumenter for, at det er en rigtig god ide!
I en uforudsigelig verden med virus, nedlukninger og forandringer, er det altså en rigtig god ide, at du tænker over, hvordan du kan dele noget af din viden virtuelt.
For hvis du gør det, så har du altid et produkt i baghånden – også selv om du fysisk ikke kan mødes med dine kunder.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fortaler for online kurser og forløb – og deltager også gerne selv på sådanne.
Men måske er du lidt skeptisk? Måske har du hørt myter om online produkter, som påvirker din vurdering af, om du kan eller ikke kan skabe et online produkt i din forretning.
Hvis du gerne vil høre de gode grunde for at du får dig et online kursus, så får du dem her:
8 argumenter for, at du skal skabe et online kursus
1. Et online kursus kan hjælpe dig med at hjælpe flere – fordi du kan lære fra dig – uden at du selv behøver at være til stede.
2. Et online kursus, hvor du inkluderer deltagelse af dig selv undervejs, giver dig mulighed for at undervise flere uden at bruge mere tid. Du kan således lave et forløb, der er 1:mange i stedet for 1:1.
3. Et online kursus kan give dig mulighed for at nå ud til et nyt segment af kunder, som gerne vil have din viden online, men som ikke møder fysisk op i din butik/klinik.
4. Online kurser er et supplement af indtjening til dine andre ydelser.
5. Et online kursus giver dine kunder mulighed for at fordybe sig i dit materiale, da de kan se det flere gange efter behov.
6. Et online kursus giver stor fleksibilitet, da din målgruppe kan gennemføre kurset i eget tempo, når de har tid – og ikke behøver møde op et bestemt sted eller tidspunkt.
7. Et online kursus har færre omkostninger forbundet med gennemførelse, da du ikke skal leje lokaler, dække forplejning, oprydning og rengøring.
8. Et online kursus er let at opdatere, hvis du ønsker at fylde ny viden på et eksisterende kursus.
Synes du ikke det lyder godt?!
Jo – jeg er da så klar til at lære, hvordan jeg laver et online kursus
(… og hvis du booker din plads senest 9. marts får du kurset til intro-mini-pris).
Du kan stadig få hjælp til indholds-idéer til dit online kursus
Hvis du er hooked på tanken om at lave et online kursus, men stadig slås lidt med at finde et emne, eller tænker at du ikke kan digitalisere din viden, så har du stadig mulighed for at få mine input til indhold. Det kan du få via opslag på Facebook og Instagram.
Her kan du skrive hvad du arbejder med i din virksomhed og indsætte et link til din hjemmeside. Så sætter jeg de små grå i omdrejninger, og giver dig en tilbagemelding på mine forslag til, hvad du kan lave online kurser om. Det er det, jeg i opslagene kalder “Pick my brain”.