Kender du mon dig selv lidt i den her samtale:
Rikke: “Nyhedsbreve er fantastiske”
Dig: “Jeg gider altså bare ikke at læse nyhedsbreve – jeg sletter dem konsekvent”
Rikke: “Men du skal jo tænke på din målgruppe, ikke dig selv – hvad nu hvis din målgruppe elsker nyhedsbreve, og du aldrig sender nogen? Så går du jo glip af en hel masse kontakt og kundehenvendelser”
Dig: …… “Fortæl mig lige lidt mere om de nyhedsbreve, tak”.
En tilbagevendende samtale
Ovenstående er en tilbagevendende samtale, som jeg jævnligt har.
Både med mine kunder, i de afklarende samtaler, i mit netværk med andre solobosser og i dialog-tråde på de sociale medier.
Vi, som virksomhedsejere, kan have en bestemt holdning til nyhedsbreve – og tror, at vores målgruppe har det lige sådan.
Det har de ikke nødvendigvis.
Faktisk vil langt de fleste forbrugere gerne have nyhedsbreve:
Kilde: Constant Contact
Ovenstående citat er fra nyhedsbrev-udbyderen Constant Contact, der foretager målinger på email marketing.
De kender også til, at vi som solobosser, har et vist forbehold mod at sende nyhedsbreve – men som de skriver:
61% vil gerne have nyhedsbreve hver uge. Nogle endda oftere! (hvornår sendte du sidst et nyhedsbrev?).
Husk på det næste gang du bekymrer dig om, hvorvidt nyhedsbreve er et godt valg
Nyhedsbreve har mange fordele
Med det på plads (jo, din målgruppe vil højst sandsynligt gerne have nyhedsbreve fra dig), så lad os se på de mange fordele ved at have et nyhedsbrev.
Jeg kunne sagtens finde på flere – men du har jo andet at lave end læse nyhedsbreve, så jeg har kogt det ned til de 8 mest fordelagtige ting ved at have et nyhedsbrev.
1. Nyhedsbreve skaber relationer
Nyhedsbrevet skaber en hel bestemt forbindelse mellem dig og dine læsere, som hjælper dig til at opnå tillid. På nyhedsbrevet lærer vi også afsenderen at kende via sprog, indhold, videndeling og dialog, hvis en læser svarer tilbage på nyhedsbrevet. Det er guld værd for din forretning, for vi køber af mennesker vi kan lide og har tillid til.
2. Nyhedsbreve styrker dit brand
Når du sender nyhedsbreve med faste intervaller, lærer dine læsere hurtigere om det, du kan hjælpe dem med. Du får på den måde etableret kendskab til dit brand hos din målgruppe. Når læserne forstår, hvad du laver – og hvordan du kan hjælpe, øger det sandsynligheden for at de henvender sig og beder om hjælp.
3. Nyhedsbreve giver dig troværdighed
Du får flere point på troværdigheds-skalaen, når du har et nyhedsbrev. For her kan vi jo mærke, hvem du er. Vi kan fornemme, hvilke værdier og hvilke emner, du brænder for. Troværdighed er en forudsætning for salg, og derfor kan nyhedsbrevet booste din troværdighed, fordi du her har din helt egen kommunikationsplatform, og kan dele ud af dig og din viden.
4. Nyhedsbreve er en direkte kommunikationslinje
Ikke mange andre markedsføring-tiltag er så direkte som et nyhedsbrev. Det skulle da lige være den gammeldags post, der lander i din postkasse… men hov – posten er ofte forsinket… Nyhedsbreve lander direkte i din målgruppes indboks. Dermed kan du faktisk ikke komme meget tættere på – og på den måde er nyhedsbrevet en fabelagtig kommunikationslinje direkte serveret for dit publikum.
5. Nyhedsbreve er billig markedsføring
Det er billigt at arbejde med email marketing. Nogle nyhedsbrev-programmer er gratis, og så kræver det ikke andet, end at du skriver dine nyhedsbreve. Du skal ikke have penge op af lommen til annoncer, andre programmer, dimser og dutter, som kan molestrere dit budget.
6. Nyhedsbreve et lette at anvende
Det er super nemt at komme i gang med nyhedsbreve. Det tager virkelig ikke lang tid at melde dig til en nyhedsbrev-udbyder og så gå i gang. Der er begrænset opsætning (afhængig af dit valg af nyhedsbrev-program) og mange nyhedsbrev-udbydere er venlige at give dig gode vejledninger, hvis du møder et problem på din vej. Og når det praktiske først er på plads, er det så let som at skrive en alm email at sende nyhedsbreve.
7. Nyhedsbreve er en service
Hvilke andre steder kan du servicere mange fra dit publikum på samme tid med en minimal indsats? Det kan du på nyhedsbrevet. Her kan du sende viden og information så ofte du lyster til en målgruppe, der er interesseret i det, du har at fortælle om. De har jo selv skrevet sig på listen. Nyhedsbrevet er et serviceorgan, hvor du har fuld kontrol over indhold og mængde af viden, som du vil servicere med.
8. Nyhedsbreve gør dig til top-of mind
Er du grundig med dit nyhedsbrev og fylder det med viden og værdi, som din målgruppe kan bruge til noget, så bliver du husket. Det betyder, at nyhedsbrevet kører dig i position til at være den, der bliver husket, når din læser skal bruge det, du kan. Det hedder top of mind. Du ligger altså øverst i din læsers bevidsthed, og det er et særdeles priviligeret sted at være placeret.
Det er let at komme i gang med nyhedsbreve
Hvad siger du så?
Er det ikke ret mange lækre fordele, et nyhedsbrev kan tilbyde.
Og overvej lige, hvor meget du går glip af, hvis du ikke har et, ikke bruger det du har, eller bare ikke sender nok nyhedsbreve.