Det er vigtigt, at du kender din målgruppe – og der findes forskellige metoder og teorier til at arbejde med typer af målgrupper.
I dag vil jeg præsentere dig for 3 modeller:
Minerva 👧
Tilbage i 1997 udviklede Henrik Dahl “Minerva-modellen”, som er en livsstilsmodel, der inddeler mennesker i segmenter.
Hvert segment grupperer mennesker med bestemte egenskaber og livsværdier.
Modellen anvendes ikke så meget mere, men giver dog en fornemmelse af, hvordan segmenter kan være afgørende for bl.a. markedsføring.
DISC 👫
En anden udbredt og anvendelig model til at segmentere mennesker, er en DISC personanalyse.
DISC handler om vores adfærd, og hvordan vi reagerer i forskellige situationer.
Den er særlig god til mere personlig indsigt samt til at udvikle kommunikation for dig selv og til/med dine kunder.
Emotionelle Kundetyper® 💙
En nyere model til at segmentere kunder er Emotionelle Kundetyper®.
Denne metode bygger på, at der findes 4 typer af kunder – og ved at finde ud af, hvilken kundetype du har blandt din målgruppe/vil have som målgruppe, så kan du skræddersy din kommunikation, grafik, billeder, tekster, hjemmeside, nyhedsbrev og meget mere direkte til denne type – og sælge mere.
Fordi du taler til deres følelser.
Denne model har nemlig fokus på, hvilke emotioner, der får mennesker til at købe, og det er særlig interessant for os, der arbejder som selvstændige.
Der findes 4 kundetyper:
🔴 1. En rød kundetyper, der er først med det første og vil have overraskelser.
🌕 2. En gul kundetype, som lægger vægt på relationer og den gode kemi.
🔵 3. En blå kundetype, der elsker eksklusivitet og målopnåelse.
🟢 4. En grøn kundetype, der sætter pris på processer og tryghed.
Hver især motiveres til køb af forskellige årsager. Kender du disse årsager, kan du målrette din kommunikation og tiltrække flere af netop denne type kunder.
Hvorfor skal du putte mennesker i kasser?📦
Måske tænker du, at det jo egentlig er lidt sært at sætte mennesker i segmenter, kasser.
Men faktisk er det en super god ide, hvis du gerne vil strømline din markedsføring.
For, som jeg beskrev i sidste nyhedsbrev, så skal du finde din eneste ene, din persona, din målgruppeprofil.
Det kan du gøre med en af disse modeller.
Få hjælp til kundetype-tekster
Jeg har licens til at benytte metoden Emotionelle Kundetyper® til at skrive tekster og hjælpe dig med din kommunikation.
Det betyder, at jeg har et bibliotek fyldt med viden om hver enkelt kundetype:
- Hvilke ord virker til hvem
- Hvilken kommunikation fungerer bedst
- Hvilke kanaler findes kundetypen på
- Hvad fanger deres interesse ift. grafik og billeder
- Hvilke følelser får dem til at overveje et køb
- Hvordan skal teksten opbygges på hjemmesiden
- Og en hel masse andet interessant!
Al den viden kan jeg benytte, når jeg hjælper dig med din markedsføring, hvis du ønsker at arbejde med Emotionelle Kundetyper® i din kommunikation.
Hvis du hapser et klippekort, og så kan vi snart være i gang med at skabe emotionelle tekster til din kundetype.
Forudsætningen er dog, at du kender din kundetype / vælger, hvilken kundetype, du vil henvende dig til.
Du kan læse mere om kundetyper i bogen her (affiliatelink)
Du har også mulighed for at få en kundetyperådgivning, som jeg tilbyder i samarbejde med Jette Drøger fra WebsitterService. Hun er certificeret i metoden, og må rådgive om valg af kundetype. Book en rådgivning hos Jette her: Scroll til nederst på siden, hvor du også kan læse meget mere om emotionelle tekster.