Der findes 600 mio. blogs på verdensplan. 😯(Kilde:Oberlo).
Det lyder af meget, ikke?
Der findes mange blogs, fordi det er et populært medie til at dele viden og dermed til at markedsføre dig og din virksomhed.
Og hvis du ikke blogger nu, så gør dig selv den tjeneste at gå i gang.
Der er nemlig mange gode grunde til at blogge.
4 fordele ved at blogge
1️⃣Du har mere indhold at dele ud af
Når du blogger, får du et overflødighedshorn af indhold, som dine læsere og følgere vil elske.
Du kan let benytte noget af indholdet fra din blog på dit nyhedsbrev.
Ligeså kan du hapse udsnit af din blogtekst og benytte til opslag på sociale medier – mens du selvfølgelig også skal dele hele blogindlægget, hvor du kan komme til det.
En sideeffekt af blogging er, at når du først kommer godt i gang, så kan det ene emne tage det andet – og dermed generere endnu mere indhold til din markedsføring.
2️⃣Du får flere besøgende på din hjemmeside
Når du blogger, får du automatisk flere besøgende på din hjemmeside – forudsat at du viser din blog frem, så andre kan finde den.
Det er super godt, for det har betydning for din online synlighed.
Jeg fortæller dig teknikken bag på et webinar om blogging den 31. oktober
3️⃣Du kan påvirke dine læsere i en købsproces
Når du skal finde et nyt produkt eller leder efter en ydelse, hvad gør du så?
Googler, jep. (Det gør jeg også).
Når vi googler efter ydelser eller produkter igangsætter vi en købsproces.
Afhængig af, hvad vi så finder og læser – eksempelvis din blog – jo større eller mindre sandsynlighed er der for, at vi gennemfører købsprocessen og svinger dankortet.
Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du skriver på din blog.
Det skal være indhold, der går i hjertet på målgruppen, og hvor de føler, at du kan hjælpe.
Du kan vise din evne til at hjælpe, løse, afhjælpe, fikse og lindre i dine blogtekster – for så højner du sandsynligheden for, at læseren på sigt bliver kunde.
Og iflg. (bloggen) Oberlo, anser 60% af forbrugerne blogs som værdifulde i deres købsproces.
Det er da værd at skrive bag øret! 👂
4️⃣Folk elsker blogs – giv dem noget at læse
Ovenstående taget i betragtning, så giv endelig dine læsere noget at læse.
Vi elsker blogs.
De er brugbare, informative og lærerige – og de hjælper os til at tage beslutninger.
Hvorfor ikke tage denne fine fordel i brug?
Hjemmesiden FirstSideGuide angiver, at hele 77% af internettes brugere læser blogs – og så er der jo også nogle, der gerne vil læse din.