At være på sociale medier kan være en rigtig god ide, når du driver en virksomhed, og gerne vil opnå synlighed online. Faktisk er der 3 særligt gode grunde, som jeg vil dele med dig i dag.

Men det er ikke lige meget, hvilke sociale medier, der er tale om.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvilket indhold du slår op på sociale medier.

 

Hvilke sociale medier skal du benytte dig af?

 

Som udgangspunkt bør du vælge at være tilstede på de sociale medie-platforme, hvor dine potentielle kunder er til stede.

Det kan du finde ud af ved ganske enkelt at spørge dem.

Spørg dem, når du har dem i klinikken, på telefonen, til sessioner eller til rådgivning. Bed dem svare på, hvilket socialt medie de benytter mest.

På den måde får du hurtigt en fornemmelse af, hvor dine kunder boltrer sig online. Dermed kan du også hurtigt få en fornemmelse af, om dine kunder er på samme sociale medie-platform som du er.

Hvis det er tilfældet, er alt godt.

Hvis det ikke er tilfældet, er det knap så godt, men kan løses ved, at du i en fart får en profil, der hvor dine kunder og kommende kunder befinder sig.

Når du har etableret en viden om, hvor dine kunder er, skal du skabe indhold, som

  • er interessant for din målgruppe at læse om.
  • giver dine følgere værdi.
  • positionerer dig som en go-to-ressource, når følgerne har brug for den form for ekspertise, som du leverer.

 

Der er 3 gode grunde til at benytte sociale medier

 

Jeg er stor fortaler for at du benytter sociale medier i din virksomhed, bare du ikke lægger alle æg i en kurv, og kun kommunikerer til dine (mulige) kunder via sociale medie-platforme.

Sociale medier har mange fordele – her får du 3:

 

1. På sociale medier kan du skabe fællesskab

 

Faktisk er fællesskab grund-essensen af et socialt medie: At der er mulighed for dannelse af fællesskaber.

Tænk selv over, hvor mange sider/profiler du følger, og hvor mange grupper du er medlem af på Facebook, LinkedIn eller Instagram. Hver enkelt af dem er et fællesskab.

Din firmaside på Facebook eller LinkedIn er dermed også et fællesskab, hvor du er værten.

Fællesskaber er med til at skabe tilhørsforhold, en følelse af at “være med”. Det giver tryghed og tillid. Det giver også kendskab til de andre i fællesskabet, og er netværkskabende.

Tryghed, tillid og netværk er for mange solobosser årsagen til at de får kunder, så dermed kan det være en stor fordel for dig at være tilstede på de (rigtige) sociale platforme.

 

2. På sociale medier kan du dele viden  

 

Viden er forudsætningen for at dine følgere får øje på dig. Ligesom du måske søger viden og information via Google, så er der faktisk også mange, der søger efter emner, der har deres interesse, på Facebook.

Derfor er det smart, at du f.eks. har en Facebook firmaside, der dukker frem, når nogen søger på “hundetræner”, “mentalcoach” eller “blomsterbinder”. For så kan du præsentere dem for din viden i form af opslag på din Facebook-side, i form af delte blogindlæg, du har skrevet og i form af live-udsendelser mv.

Din sociale medie-platform bliver dermed et sted, hvor de mennesker, der følger dig, kan få viden. Det bliver dermed også din og din virksomheds udstillingsvindue, hvor enhver kan se, hvad du beskæftiger dig med og er god til.

Viden er vigtig, inden nogen beslutter sig for at blive kunde i din butik, og derfor kan det være en super smart ide, at du deler ud af din viden og kompetencer på en Facebook-side, LinkedIn side eller på en Instagram-profil.

 

3. På sociale medier kan du kommunikere direkte til din målgruppe 

 

Når du har en firmaside på et sociale medie, og du har interesserede, der følger din side, så har du faktisk noget helt unikt. Nemlig et direkte talerør til nogle mennesker, der gerne vil vide mere om dig og dine kompetencer og kerneydelse.

Det kan du benytte dig af, ved at kommunikere indhold, som målgruppen gerne vil have information om, som kan skabe grundlag for dialog – og som kan engagere dine følgere til at like, dele og kommentere.

Når det sker, vil du nemlig opnå mere synlighed, for når dine følgere engagerer sig, vil deres venner også kunne se det – og dermed dit opslag.

Jo bedre du formår at skabe indhold på de sociale medier, som dine kunder kan lide, jo større sandsynlighed er der for, at du på sigt vil kunne indlede en dialog.

Dialogen skaber kendskab til dig og din virksomhed – og når dine følgere så får brug for din ydelse, ved de med det samme og uden besvær, hvor de skal gå hen.

Det er da en god grund til at ofre de sociale medier lidt opmærksomhed, ikke?

 

Brug de sociale platforme strategisk

 

Selv om der er gode grunde til at benytte sociale medier i din virksomhed og din markedsføring, så er der altså også grund til ikke at kaste dig hovedløst ud i cyperspace.

Du skal anvende de sociale medier strategisk og som understøttende til dine 3 vigtigste kommunikationsankre.

At anvende de sociale medier strategisk handler om at du

  • Kun er tilstede der, hvor din målgruppe også befinder sig.
  • Holder godt øje med, hvordan dine opslag præsterer, for det er måden du kan se, hvilken type af indhold og opslag du skal fokusere på.
  • Er ganske klar på, hvorfor du benytter de sociale medier du gør og til hvad.

Er du ikke skarp på disse ting, som et minimum, kan du let komme ud for at spilde din sparsomme tid, og ikke få det udbytte af de sociale medier, som du håber på.

Og dermed kan du også få vanskeligheder med at høste fordelene af de 3 gode grunde til at benytter sociale medier i din virksomhed.

Har du brug for en snak om SoMe, så book en afklarende samtale – det koster din mail og 30 minutter af din tid.

Workshop 28. juni 2021

Lær at skrive indhold til de sociale medier

Læs mere og tilmeld dig her