Når du ikke kan det ene…
Som mange andre soloselvstændige, er du måske lige nu ikke i stand til at arbejde som du plejer. Dette er særligt gældende for dig med ydelser, der inkluderer andre mennesker.
For i disse virus-tider, er det anbefalingen, at vi holder afstand og ikke mødes for mange af gangen. Det er klogt, men sikkert også ret frustrerende, hvis du er vant til at omgås en masse andre mennesker som en del af dit arbejde.
Det kan være du holder foredrag, workshops, er behandler, konsulent eller noget helt andet, der inkluderer menneskelig kontakt.
Men fordi du ikke lige nu kan arbejde som du normalt gør, så betyder det ikke, at du ikke kan lave noget. Bare en smule, for det kan give dig fornemmelsen af, at der trods alt stadig er fremdrift, mens vi venter på bedre tider.
… så kan du det andet
Så derfor får du her en oversigt over opgave, du sagtens kan arbejde med – selv om det ikke er din primære kerneydelse.
Brug tiden på opgave som disse:
-
Opdater din hjemmeside
En hjemmeside vil for evigt være et ongoing projekt, der skal opdateres og tilpasses som din virksomhed og dine ydelser udvikler sig. Hjemmesiden skal vedligeholdes, der skal tjekkes at links virker, at der ikke er uhensigtsmæssige processer for brugeren – og så er der jo alt det med SEO.
-
Planlæg din markedsføring
Når ting er lidt slow i butikken, som nu, har du tid til andre ting. Det kan f.eks. være at tildele din markedsføringsindsats lidt mere opmærksomhed. Som vi alle ved, kommer der ingen kunder, hvis der ikke er synlighed om vores ydelser, så derfor kan du med fordel lave en plan for din markedsføring de kommende måneder.
-
Skriv blogs
Jf. ovenstående punkt kan en god del af din markedsføring være blogindlæg. Det kan godt tage lidt tid at skrive gode blogs, men den tid er godt investeret – og lige nu, har du nok mere tid til den slags end ellers. En oplagt aktivitet at kaste dig over.
-
Skriv en bog
OK, måske kan du ikke skrive en hel bog, mens du er i dvale-tilstand, men hvis du går med en ide til en bog, så kan du i hvert fald gå igang. Du kan lave udkastet til bogens indhold og kapitler, og du kan sætte dig til tasterne og skrive lidt hver dag. På den måde kan du være godt i vej med et bogprojekt, inden hverdagen vender tilbage. Har du brug for en ghostwriter til at hjælpe med teksten, så giv lyd
-
Lav Facebook live udsendelser
Ligesom du selv har lidt mere tid, så gælder det også for rigtig mange andre. Også nogle af dem i din kundemålgruppe. Derfor er det en god ide, at lave nogle små indslag på Facebook via deres live-udsendelses-system. Her kan du gå live på din virksomheds Facebookside og dele ud af dine guldkorn. På den måde er du synlig for din målgruppe, så du husker dig på den anden side af corona.
-
Hold webinar
Er du ikke helt tryg ved live udsendelser, kan du i stedet holde et webinar. Det kan du også gøre live naturligvis, men hvis du ikke bryder dig så meget om at være på kamera, så giv en præsentation på et webinar, hvor du viser slides eller billeder, der understøtter det budskab, du vil ud med. Eller optag webinaret på forhånd og send det til dem, der tilmelder sig.
-
Udbyg din emailliste
Hvis du gerne vil have flere potentielle kunder på dit nyhedsbrev, så er tiden optimal til at arbejde med denne del af din virksomhed. Du kan nu bruge tiden på at lave annoncer og opslag på sociale medier, hvor du giver andre mulighed for at vide, at du har et nyhedsbrev og at de er velkomne på din liste.
-
Lav freebies, tjeklister, oversigter
Går du i gang med at reklamere for dit nyhedsbrev, så giv altid noget igen for den mail, dine følgere lægger for at komme med på nyhedsbrev-listen. Gaven kaldes en freebie, og er en smagsprøve på dine ydelser, en viden du deler, en løsning du præsenterer.
Det kan være tjeklister, oversigter, skemaer, e-bog og meget andet. Har du allerede en freebie, kan det være den skal pudses af, opdateres eller skiftes ud. Måske skal du automatisere nogle af dine mails, så de passer sig selv, og giver dig mere tid til din virksomhed, når verden igen vender tilbage til det mere normale.
-
Connect med andre online
Netværk er altid godt, og måske har du en liste over folk, du har mødt til arrangementer, som du ikke lige har fået connectet med. Så få dem plottet ind i din LinkedIn-pulje af connetctions nu. Connect gerne med mig her
-
Lav Facebook-gruppe undervisning
Selv om du ikke kan mødes med dine kunder fysisk lige nu, så kan du stadig mødes med dem i den virtuelle verden. En god måde, er at oprette en Facebook-gruppe og tilbyde undervisning indenfor dit emne til din målgruppe.
-
Omdan dit indhold til onlineforløb
Hvis du, som en række andre travle selvstændige jeg kender, har gået med et onlinekursus i tankerne i længere tid, så er det nu du skal sørge for kick-off på den ide. Det er nu, du har muligheden for at fordybe dig i indhold, moduler og opsætning. Og nu du har luften til at arbejde med et online-produkt. Har du brug for et nap med til disse opgaver, så kontakt mig her
-
Indgå samarbejder
Bare fordi der er restriktioner på at mødes i øjeblikket, så betyder det ikke, at du ikke må planlægge lidt langsigtet. Så har du nu gået og summet lidt på, at lave et samarbejde med en anden soloselvstændig, virksomhed eller organisation, så brug tiden nu til at række ud og skab forbindelse. Præsenter dine tanker – og byg videre på det på den anden side af lock-down.
-
Ryd op i filer, mapper og materialer
Altså vi kender det jo alle i varierende grad. Der kan godt komme lidt rod i bunker og materialer – for ikke at tale om digitale filer og mapper. Og vi tænker: Det kommer, det kommer, jeg rydder op når jeg får tid. Nu har du tid, og det føles godt, når det er gjort 😉
-
Dygtiggør dig
I en travl hverdag, kan det være svært at finde tid og ikke mindst overskud til at gøre noget ved drømmen om at blive bedre til (indsæt selv hvad). Men faktum er jo, at vi alle kan have brug for at lære nyt, blive opdateret og up-to-date med faglige elementer, der knytter sig til vores forretning. Men det bliver nedprioriteret til fordel for drift. Det er naturligt, forståelig, og alligevel lidt ærgerligt. Så derfor: Chancen er der nu. Der er gode muligheder for at dygtiggøre dig online.
-
Læs bøger
I tråd med ovenstående, så kan du også bruge lidt af din down-time på at læse. Om du vil læse faglitteratur eller skønlitteratur bestemmer du, men hvis du minder bare det mindste om mig, så har du en liste med et velvoksent udvalg af fagbøger, der “skal læses på et tidspunkt, hvor jeg har tid”. Det kunne meget vel være nu, læsebrillerne skal frem.
-
Lav research
I denne lidt stille periode, kan du også arbejde med research. Måske mangler du at finde viden, facts og finurligheder til et kursus, oplæg eller foredrag du skal holde eller et produkt, du skal udvikle. Det kan du arbejde med nu.
-
Skriv nyhedsbreve
Den her er en klassiker at udskyde, fordi hverdagen kommer “i vejen” eller fordi det bare ikke lige er din største prioritet til daglig. Derfor kan du sagtens nu planlægge og skrive en række nyhedsbreve til de kommende uger. Opsæt dem, så de sendes automatiske på datoer og tidspunkter efter eget valg. Det giver dig synlighed og skaber relationer til dine kunder – og passer sig selv efter opsætning, også når du igen får en travl arbejdsdag efter krisen. Har du lyst til at få en hjælpende hånd til tekst eller teknik ift. nyhedsbreve, så giv mig et kald
-
Skab indhold til sociale medier
At få tid til at lave indhold og poste det på sociale medier, er for en del lidt af en udfordring til hverdag. Derfor er tiden nu optimal til at skabe indhold til dine sociale medier.
-
Øv dig i fundraising
Mange ligger inde med ideer og halvfærdige projekter, der samler støv i skrivebordsskuffen. Det er synd, for dit projekt skal ud i verden og gøre en forskel. Det kan måske realiseres med fondsstøtte?